Sport - Ritzau

Forrygende italiensk Wimbledon-brag falder ud i Sinners favør

Forrygende italiensk Wimbledon-brag falder ud i Sinners favør

Forrygende italiensk Wimbledon-brag falder ud i Sinners favør

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Jannik Sinner trak det længste strå, da to italienere for første gang nogensinde mødtes på Centre Court.

Det var rent italiensk, og det var en forrygende tennisforestilling.

Onsdagens helt store dyst ved Wimbledon stod mellem verdensetteren Jannik Sinner og den koldblodige og modstandsdygtige Matteo Berrettini.

Og efter en lang, intens og underholdende slagudveksling trak Jannik Sinner det længste strå mod sin seks år ældre landsmand og vandt med 7-6, 7-6, 2-6, 7-6.

Som det fremgår af cifrene, var tre af de fire sæt uhyre tætte og skulle afgøres i tiebreak, hvor Jannik Sinner alle gangene var stærkest.

Jannik Sinner har endnu ikke vundet Wimbledon, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid - måske allerede i år. Først skal han dog forbi Miomir Kecmanovic i tredje runde.

I første sæt var det tydeligt, at ingen havde lyst til at blotte sig for meget.

Der blev spillet med håndbremsen trukket, og begge fik hurtigt overstået egne servepartier. Kun én gang fik Sinner en breakbold, som Berrettini afværgede.

Derfor skulle det afgøres i tiebreak, og her var Sinner mest stabil.

I andet sæt så det i begyndelsen ud til, at Berrettini var ved at blive knækket. Han sled langt mere for pointene end Sinner, men pludselig vendte han bøtten. Med et servegennembrud kom han foran 4-2.

Det lignede et vigtigt boost for Berrettini, men Sinner slog omgående tilbage, og så måtte andet sæt også ud i tiebreak.

Her fik Sinner en gylden begyndelse, da han med et formidabelt slag langs linjen i den første bold kom foran med et minibreak. Derfra så han sig ikke tilbage og snuppede også andet sæt.

Havde Berrettini haft hang til svag vilje, var han formentlig bukket under for presset her. Men det har han ikke. Tværtimod viste han kampen igennem en stoisk ro i selv de sværeste perioder, og i tredje sæt slog han til.

Omgående brød han Sinners serv, og da han insisterende gjorde det én gang til, besluttede Sinner helt tydeligt at opgive sættet, så han kunne komme videre og afgøre sagerne i fjerde sæt.

Men Berrettini lugtede blod, så han pressede Sinner hårdt, da de kom i gang med fjerde sæt, og pludselig var han foran med et break ved stillingen 2-1. Men ligesom i andet sæt brød Sinner tilbage omgående.

Igen kæmpede de to indædt, igen skulle det afgøres i tiebreak, og igen var Jannik Sinner bedst, da kampen for alvor spidsede til.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“