Sport - Ritzau

Guvernør opfordrer Biden til at lade Djokovic spille

Guvernør opfordrer Biden til at lade Djokovic spille

Guvernør opfordrer Biden til at lade Djokovic spille

Ritzau
Miami
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-UAE Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix

Florida-guvernør kalder det uretfærdigt og uvidenskabeligt, når man ikke må rejse ind i USA uden vaccine.

Når den store tennisturnering i Indian Wells begynder onsdag aften dansk tid, er det uden verdens bedste spiller, Novak Djokovic.

Han kan fortsat ikke få lov til at rejse ind i USA, da han ikke er vaccineret mod coronavirus.

Frem til 10. april skal alle udenlandske statsborgere således være fuldt vaccinerede, før de kan rejse ind i USA.

Floridas guvernør, Ron DeSantis, har dog ikke opgivet at få Djokovic med i Miami Open, der begynder umiddelbart efter Indian Wells-turneringen.

Han opfordrer præsident Joe Biden til at lade serberen rejse ind i USA.

- Dette afslag er uretfærdigt, uvidenskabeligt og uacceptabelt, skriver DeSantis i et brev til Biden tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg opfordrer jer til at genoverveje. Det er på tide at lægge pandemipolitik til side og give det amerikanske folk, hvad de vil have - lad ham spille.

Djokovic trak sig formelt fra turneringen i Indian Wells inden lodtrækningen. Florida-senator Rick Scott har fortalt, at Djokovics anmodning om at få lov til at rejse ind i USA blev afvist af amerikanske embedsmænd.

Djokovic er nummer et på verdensranglisten, efter at han i januar vandt Australian Open - en turnering han i 2022 ikke kunne deltage i, fordi han ikke måtte opholde sig i Australien, når han ikke var vaccineret.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“