Sport - Ritzau

Halvtom arena ser Sverige sejre i rørt landstræners afsked

Halvtom arena ser Sverige sejre i rørt landstræners afsked

Halvtom arena ser Sverige sejre i rørt landstræners afsked

Ritzau
Stockholm
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EURO-2024-QUALIFIER-SWE-EST Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Allerede inden kampen kunne Janne Andersson ikke holde tårerne tilbage, da Sverige vandt i hans afsked.

Sverige har haft en forfærdelig EM-kvalifikation, men sluttede søndag med en sejr, da Janne Andersson sagde farvel til landstrænerjobbet.

På Friends Arena i Stockholm, hvor der er plads til 50.000 tilskuere, vandt svenskerne med 2-0 over Estland foran blot 11.201 tilskuere.

Janne Andersson har været landstræner for Sverige siden 2016, og når man har haft et job så længe, så kan det være svært at sige farvel.

Den 61-årige svensker måtte da også knibe en tåre, allerede inden kampen var kommet i gang. Da han før startfløjt kom ud på banen og så sine børnebørn overraske ham fra tribunen, kom tårekanalerne på overarbejde.

Han har stået i spidsen for Sverige i nu 94 kampe.

Inden kampstart blev der desuden holdt et minuts stilhed til ære for de to svenskere, der blev dræbt i Bruxelles, da Sverige mødte Belgien tidligere på året.

FC København-spilleren Viktor Claesson stod for scoringen til 1-0 i første halvleg, da han steg op til et indlæg fra venstre og headede bolden i nettet.

Emil Forsberg sørgede for scoringen til 2-0 små ti minutter inde i anden halvleg, da han med et opportunistisk gennembrud overrumplede gæsternes defensiv.

Dermed slutter Sverige på tredjepladsen i sin kvalifikationsgruppe efter bare tre sejre i otte kampe.

Belgien snuppede førstepladsen i samme gruppe med en overlegen sejr på 5-0 over Aserbajdsjan, som Sverige tidligere på ugen tabte til.

Romelu Lukaku var brandvarm og scorede fire mål før pausen. Kort før slutfløjt udbyggede Leandro Trossard føringen.

Østrig spillede ikke i søndagens sidste runde, men var for længst sikker på EM-billetten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“