Sport - Ritzau

Jabeur går igen efter Wimbledon - for Tunesien og for Afrika

Jabeur går igen efter Wimbledon - for Tunesien og for Afrika

Jabeur går igen efter Wimbledon - for Tunesien og for Afrika

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

For andet år i træk har Jabeur mulighed for at sikre sig Wimbledon-trofæet. Hun har især trænet det mentale.

Ons Jabeur siger, at hun vil skrive historie for Tunesien og Afrika ved at vinde Grand Slam-titel. Hun er for anden gang i træk i finalen ved Wimbledon.

Den sjetteseedede spiller, der sidste år måtte se sig slået i finalen, slog i dette års semifinale verdens nummer to, belarusiske Aryna Sabalenka, med cifrene 6-7, 6-4, 6-3.

Den 28-årige tuneser har tidligere indrømmet, at hun ikke kan holde ud at gense finalen fra sidste år, hvor hun tabte til Elena Rybakina efter at have vundet første set.

Ons Jabeur tabte også US Open-finalen i 2022. Hun fremhæver, at de tunesiske fans står bag hende uanset resultater.

- Det er det gode ved de her folk. De fortæller mig altid, "vind eller tab, vi elsker dig", siger Ons Jabeur.

Tuneseren siger, at hun er fuldt fokuseret på at vinde.

- For mig er der kun et mål, siger hun.

- Jeg går efter det. Jeg vil forberede mig 100 procent. Forhåbentligt kan jeg skrive historie, ikke bare for Tunesien, men for Afrika, siger Jabeur.

Efter at have tabt flere afgørende finaler, lader noget til, at Jabeur har måttet kigge ind ad.

Hun siger selv, at hendes "gamle jeg" ville have tabt torsdagens semifinale.

- Jeg arbejder med mig selv som en gal, siger Jabeur.

- Du har ingen idé om, hvad jeg laver. Hver gang der er noget, er jeg meget hård ved mig selv i forsøget på at forbedre alting. Meget utålmodig nogle gange, hvilket ikke er godt, siger tennisspilleren.

Den tunesiske stjerne siger, at hun især har fokuseret på de mentale aspekter af træningen.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“