Sport - Ritzau

Jacob Friis forlænger med Viborg til 2026

Jacob Friis forlænger med Viborg til 2026

Jacob Friis forlænger med Viborg til 2026

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Viborg FF - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jacob Friis har underskrevet en ny aftale med Viborg, som han førte til en fjerdeplads i sidste sæson.

Succestræneren Jacob Friis forlænger sin kontrakt med superligaklubben Viborg, så den nu gælder frem til sommeren 2026.

Det oplyser Viborg på sin hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om, at vi er meget glade for Jacob både som cheftræner og som menneske, og det har været en klar prioritet for os at forlænge med ham, siger sportschef Mads Agesen.

Friis førte i den forgangne sæson til en fjerdeplads i slutspillet.

- Det har været imponerende, hvordan han er kommet ind i noget, der fungerede godt, og bare gjort det endnu bedre.

- Resultaterne taler for sig selv, og mindst ligeså vigtigt søger han konstant forbedringer og udvikling i præstationerne på holdet og hos den enkelte spiller, og vi mener, at Friis og VFF er et perfekt match, fortsætter Agesen.

Friis kom til klubben for halvandet år siden og er begejstret over forlængelsen.

- Det er en god klub med gode mennesker, hvor alle trækker i samme retning, og det har jeg mærket fra første dag.

- Vi har allerede opnået nogle store ting, men jeg ser stadig masser af udviklingsområder og muligheder for at tage endnu flere skridt i den rigtige retning, siger Jacob Friis.

Han afløste i februar 2022 Lars Friis, der skiftede til AaB. Ved Jacob Friis' ansættelse meldte Viborg intet ud om kontraktlængde.

Viborg tager hul på næste sæson ude mod FC Nordsjælland 24. juli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“