Sport - Ritzau

Jens Stryger ser stamplads i Trabzonspor som VM-nøgle

Jens Stryger ser stamplads i Trabzonspor som VM-nøgle

Jens Stryger ser stamplads i Trabzonspor som VM-nøgle

Ritzau
Trabzon
Zuletzt aktualisiert um:
FCK og Trabzonspor træner og holder pressemøder Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter en hård sæson i kulden i Italien har Jens Stryger fundet fodboldlykken i Tyrkiet og øjner sin VM-chance.

Jens Stryger Larsen skiftede denne sommer til Trabzonspor efter et år i Udinese uden spilletid.

Det gjorde han blandt andet for at bevare sin plads på det danske fodboldlandshold, som i november og december skal spille VM i Qatar.

I Trabzonspor vurderer den danske landsholdsback, at han med en stamplads og gode præstationer kan blive en af landstræner Kasper Hjulmands udvalgte til VM.

Udstillingsvinduet vil blive endnu større, hvis Trabzonspor onsdag hjemme mod FC København kan vende et 1-2-nederlag til samlet sejr og sikre sig en plads i Champions Leagues gruppespil.

- Der er jo lang tid til VM endnu, og man skal præstere godt i lang tid for at blive en del af truppen.

- Jeg vil gøre mit bedste hver eneste dag og i hver eneste kamp, så jeg kan komme tættere på landsholdet, siger Jens Stryger Larsen.

I Udinese røg han ud i kulden, da han ikke ville forlænge sin kontrakt. Derfor er han lettet over omsider at spille fodbold igen.

- Uden tvivl. Jeg er super tilfreds med mit valg. Jeg kunne ikke være et bedre sted, siger Jens Stryger Larsen.

Det er blevet til startpladser i samtlige fem betydende kampe i starten af sæsonen i Tyrkiet og tilmed også et enkelt mål og en titel.

- Det var en fantastisk modtagelse, jeg fik af klubkammeraterne, trænerne og lederne. Vi startede jo med at vinde Super Cuppen, og jeg fik scoret et mål i den kamp.

- Det var fantastisk at starte med et trofæ. Det hele har bare spillet, siden jeg kom til klubben, siger han.

Jens Stryger Larsen er klubkammerat med angriberen Andreas Cornelius. Landsmanden gav ham tag over hovedet den første tid i Tyrkiet.

- Det er første gang, at jeg prøver at have en dansker som holdkammerat i samme klub i udlandet. Jeg boede da også hos ham i den første uge til ti dage. Der lånte jeg gæsteværelset. Så det var dejligt.

- Min kone og den lille er kommet, så nu bor jeg ikke hos Cornelius mere, selv om det var hyggeligt, siger Stryger Larsen.

Kampen mellem Trabzonspor og FCK fløjtes i gang onsdag klokken 21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“