Sport - Ritzau

Kane bliver medlem af eksklusiv klub på landsholdet

Kane bliver medlem af eksklusiv klub på landsholdet

Kane bliver medlem af eksklusiv klub på landsholdet

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Nations League - England Training Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Engelsk fodboldforbund vil tildele Harry Kane en gylden kasket som hædersbevis for angriberens 100 landskampe.

Hvis alt går efter planen, spiller Harry Kane sin landskamp nummer 100 for England. Det sker, når englænderne i Nations League tirsdag møder Finland på Wembley i London.

Dermed bliver Bayern München-angriberen medlem af en eksklusiv klub på det engelske fodboldlandshold.

31-årige Kane vil nemlig kun være den tiende spiller til at nå den milepæl for England, og han vil blive hædret i den forbindelse, oplyser Det Engelske Fodboldforbund (FA) mandag.

- FA vil hylde Kane før Nations League-kampen med en særlig ceremoni, der vil omfatte overrækkelsen af en gylden kasket, oplyser forbundet.

Kane er noteret for 66 mål i sine 99 landskampe for England siden debuten i 2015. Han ser frem til nummer 100.

- Det er meget specielt. Jeg har altid sagt, at det er svært at tage ind, når man spiller. Jeg har tidligere talt om det med målscoringsrekorden, men det her er noget, jeg er ekstremt stolt over.

- Jeg er virkelig spændt på det. Min familie vil også være der for at nyde øjeblikket. Det er noget, jeg vil se tilbage på, når jeg er pensioneret, siger Kane på mandagens pressemøde.

Han vil blive den første spiller til nå 100 kampe siden angriberen Wayne Rooney i november 2014.

Den spiller med flest engelske landskampe er målmandslegenden Peter Shilton, der nåede op på 125.

Dernæst følger Wayne Rooney med 120 landskampe, David Beckham (115), Steven Gerrard (114), Bobby Moore (108), Ashley Cole (107), Bobby Charlton (106), Frank Lampard (106) og Billy Wright (105).

Inden kampen mellem England og Finland vil der også være tid til at mindes afdøde Sven-Goran Eriksson, der var engelsk landstræner fra 2001 til 2006. Eriksson døde i sidste måned og blev 76 år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Siegfried Matlok
Siegfried Matlok Senior-Korrespondent
„Der SPD-Abgeordnete Stegner und der echte Norden“