Sport - Ritzau

Kinesisk verdensetter lider overraskende nederlag i bordtennis

Kinesisk verdensetter lider overraskende nederlag i bordtennis

Kinesisk verdensetter lider overraskende nederlag i bordtennis

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TABLE TENNIS-OLY-PARIS-2024 Foto: Jung Yeon-JE/Ritzau Scanpix

For første gang siden OL i 2004 bliver det ikke en ren kinesisk finale i herresingle i bordtennis.

Verdens bedste mandlige bordtennisspiller, Wang Chuqin, er overraskende ude af singleturneringen ved OL i anden runde.

Kineseren tabte til svenske Truls Möregårdh, der er nummer 26 i verden. Det blev til en svensk sejr på 4-2 i sæt.

Dermed er der nu pres på den kinesiske verdenstoer, Fan Zhendong, hvis Kina for femte OL i streg skal vinde herresingle i bordtennis. Han var i finalen i 2021 og er forsvarende verdensmester.

Kinas herrespillere har ikke blot vundet de seneste fire olympiske lege - en kinesisk spiller har også taget sølv alle fire gange. Men i Paris bliver det altså ikke til en ren kinesisk finale.

Nederlaget til 24-årige Wang Chuqin kommer, dagen efter han vandt guld i mixeddouble med Sun Yingsha.

Efterfølgende fik kineserens ødelagt sit bat, da en fotograf forsøgte at få et billede af guldvinderen.

Derfor spillede Wang Chuqin onsdag med sit reservebat.

Og det var bestemt heller ikke en ueffen svensker, han stod over for.

Selv om 22-årige Möregårdh er et stykke nede på verdensranglisten, har han tidligere været oppe som nummer tre. Han er også sølvmedaljevinder fra VM i 2021.

Wang Chuqin har dog stadig en chance for endnu en guldmedalje, når han stiller op i holdkonkurrencen for Kina.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“