Sport - Ritzau

Klopp vil have omkamp mod Tottenham efter dommerfejl

Klopp vil have omkamp mod Tottenham efter dommerfejl

Klopp vil have omkamp mod Tottenham efter dommerfejl

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Tottenham Hotspur v Liverpool Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp mener, at Liverpool bør have en omkamp mod Tottenham, efter at dommerteamet har erkendt en fejl.

Liverpools 1-2-nederlag mod Tottenham bør spilles om.

Det siger Liverpool-manager Jürgen Klopp på et pressemøde onsdag efter et par dages polemik på grund af en dommerfejl i kampen.

- Som manager for Liverpool, synes jeg, at udfaldet bør være en omkamp. Argumentet imod dette vil være, at så vil alle kræve det, siger Klopp til Sky Sports.

Klopp begrunder sit krav med, at situationen er "uden fortilfælde", men han erkender også, at kravet om en omkamp nok ikke bliver belønnet.

Direkte adspurgt udelukker han dog ikke, at Liverpool laver en formel forespørgsel på en omkamp.

- På nuværende tidspunkt er vi stadig ved at gennemgå den information, som vi har, siger tyskeren.

Det engelske dommerorgan PGMOL offentliggjorde tirsdag en lydoptagelse af dommerteamet og VAR-rummets kommunikation i forbindelse med det Liverpool-mål, som ifølge PGMOL blev fejlagtigt annulleret.

Luis Diaz var således onside, da han scorede til 1-0. Efter en fejl i kommunikationen blev målet dog annulleret, og da kampen straks efter blev genoptaget, konkluderede dommerholdet, at fodboldloven forhindrer, at kampen kunne stoppes yderligere.

PGMOL var hurtig til at indrømme fejlen og undskylde over for Liverpool, der tabte 1-2 efter et selvmål af Joël Matip i seks minutters tillægstid i et opgør, hvor holdet desuden fik to røde kort.

VAR-dommerne Darren England og Dan Cook, som var ansvarlige for kampen, blev frataget tjeneste i hver sin kamp, der blev spillet senere i runden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“