Sport - Ritzau

Kulturbærer er klar til sin sjette sæson i Sønderjyske

Kulturbærer er klar til sin sjette sæson i Sønderjyske

Kulturbærer er klar til sin sjette sæson i Sønderjyske

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions Hockey League SønderjyskE - EV Zug Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Rasmus Lyø har forlænget sin kontrakt med Sønderjyske og gør klar til at runde 250 kampe i lyseblåt.

Siden backen Rasmus Lyø i 2018 kom til Sønderjyske fra Gentofte Stars, har han været en profil på holdet. Det kommer han til at være i mindst en sæson mere.

Sønderjyske oplyser i en pressemeddelelse, at man er blevet enig med 28-årige Lyø om at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2024.

- Rasmus er en af de bedste backer i ligaen. Han arbejder hele tiden på at blive bedre, og så er han også god til at gøre sine omgivelser bedre, siger Sønderjyske-sportschef Mario Simioni i pressemeddelelsen.

- En ledertype, som tager ansvar for, at hele organisationen bevæger sig i den rigtige retning.

Backen er ifølge statistikkerne noteret for lidt under 250 kampe for Sønderjyske.

Lyø var en af flere spillere, som i indeværende sæson døjede med en skade. En del skader var med til gøre sæsonen svær for holdet, der allerede i DM-kvartfinalerne måtte se sæsonen slutte.

- Jeg føler, at der er noget at bygge videre på, og at alle er sultne efter, at vi skal revanchere os næste sæson. Jeg glæder mig allerede, siger Rasmus Lyø.

Torsdag meddelte sønderjyderne, at en anden kulturbærer i klubben, Martin Eskildsen, derimod vil søge nye udfordringer til den kommende sæson efter 12 år og mere end 550 kampe for klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“