Sport - Ritzau

Kyle Walker slipper for tiltale for påståede krænkelser på bar

Kyle Walker slipper for tiltale for påståede krænkelser på bar

Kyle Walker slipper for tiltale for påståede krænkelser på bar

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League - Round of 16 - Second Leg - Manchester City v RB Leipzig Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Kyle Walker er blevet beskyldt for at berøre mindst en kvinde og for at blotte kønsdele på en bar.

Beskyldninger om at, fodboldklubben Manchester Citys forsvarsspiller Kyle Walker har opført sig utilstedeligt på en bar, kommer ikke til at føre til sigtelser i en straffesag.

Det oplyser politiet i Cheshire ifølge nyhedsbureauet AFP.

Politiet startede en efterforskning af hændelserne, efter at den engelske avis The Sun udgav videoovervågning af Walker på en bar i Wilmslow, der ligger 14 kilometer syd for Manchester, 8. marts.

Overvågningsbilleder af den engelske landsholdsspiller blev delt på sociale medier.

Her kunne man se ham berøre mindst en kvinde, blotte sine kønsdele for andre kvinder og i første omgang forlade baren uden at betale.

Hændelsen skal angiveligt have fundet sted 5. marts, efter at Manchester City havde vundet 2-0 over Newcastle i Premier League.

- Betjente har færdiggjort deres undersøgelser, som inkluderede at tale med dem, der var direkte involveret, siger en talsmand for politiet i Cheshire ifølge AFP.

- En 32-årig mand fra Prestbury deltog frivilligt i en afhøring på politistationen 16. marts. Det er blevet håndteret uden for retssystemet, og sagen er nu afsluttet.

Det britiske medie Sky Sports skriver også, at 32-årige Walker frivilligt er blevet afhørt.

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, har beskrevet hændelser som en "privat sag", der er blevet håndteret intern.

Træneren for det engelske landshold, Gareth Southgate, siger, at han har "talt meget" med Walker, inden han blev udtaget til landsholdets EM-kvalifikationskampe med Italien og Ukraine.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“