Sport - Ritzau

Lionel Messi får Fifas pris som årets spiller i verden

Lionel Messi får Fifas pris som årets spiller i verden

Lionel Messi får Fifas pris som årets spiller i verden

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
d Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix

Fifa uddelte mandag priser i London, og Lionel Messi blev kåret som årets spiller i verden.

På klubniveau frister Lionel Messi i Miami en tilværelse et stykke fra verdenstoppen, men han formår alligevel at høste priser.

Mandag aften modtog han Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) pris The Best, som uddeles til årets spiller i verden.

Også Erling Haaland fra Manchester City og Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain var nominerede.

Fifas pris skal ikke forveksles med Ballon d'Or, som uddeles af det franske fodboldmagasin France Football.

Hos Fifa bestemmes vinderen af landstrænere, landsholdsanførere og en gruppe medierepræsentanter, ligesom fans har mulighed for at stemme. Hver kategori vægter 25 procent.

Lionel Messi og Erling Haaland endte begge med 48 point. Men fordi Lionel Messi i flest tilfælde var prioriteret øverst af de tre nominerede i stemmeafgivningen, løb han med prisen.

Argentineren fik størst opbakning fra landsholdsanførere og fans, mens Erling Haaland var favoritten hos landstrænere og medierepræsentanter.

På kvindesiden var det spanske Aitana Bonmatí, der løb med hæderen. Hun tørner til dagligt ud for FC Barcelona.

Hun fik prisen for næsen af Linda Caicedo og Jennifer Hermoso.

Det var ikke kun spillerne, der blev hædret mandag. Også de bedste trænere kom hjem med en pris under armen.

Pep Guardiola blev efter et brag af et år i Manchester City kåret som årets bedste træner. Han tog prisen foran Simone Inzaghi fra Inter og Luciano Spalletti, der førte Napoli til det italienske mesterskab.

Hos kvinderne var det Englands landstræner, hollandske Sarina Wiegman, der snuppede prisen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“