Sport - Ritzau

Lokale investorer sprøjter 43 millioner ind i AGF

Lokale investorer sprøjter 43 millioner ind i AGF

Lokale investorer sprøjter 43 millioner ind i AGF

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
AGF holder pressemøde om nyt stadion Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med en kapitaludvidelse har fodboldklubben AGF fået 43 millioner kroner. AGF står foran flere store projekter.

AGF har fået styrket sin økonomi.

Fodboldklubben skriver på sin hjemmeside, at den har gennemført en kapitaludvidelse, hvor lokale investorer har skudt 43 millioner kroner ind i klubben.

Nuværende og nye storaktionærer har købt aktier til markedskurs, og indsprøjtningen er vigtig med tanke på de projekter, der venter.

Det siger bestyrelsesformand Lars Fournais.

- Vores vision er at etablere os blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien, og på mange områder er vi godt på vej, siger han.

- De kommende år står vi foran nogle store investeringer, der skal løfte vores forretning yderligere, og med kapitaltilførslen sikrer vi, at disse investeringer ikke går ud over vores sportslige konkurrenceevne, samtidig med at vi på nogle områder kan skrue op for at skabe forudsætningerne, for at vi kan tage nye store skridt sportsligt og kommercielt, når det nye stadion står klar.

AGF har bebudet, at der skal opføres en akademibygning på 2200 kvadratmeter, og samtidig rykker klubben om nogle år til et nyt stadion.

I december konkretiserede aarhusianerne planerne for den kommende hjemmebane, der har arbejdstitlen Skovens Arena, og som får plads til 24.000 tilskuere.

En del af pengene fra kapitaludvidelsen skal bruges i den forbindelse.

- Vi står foran en række ekstraordinære omkostninger både i forbindelse med etablering af et midlertidigt stadion, hvor vi skal spille i halvandet år og ved indflytningen på det nye stadion.

- Vi ser det derfor som rettidig omhu at polstre os til denne periode og på den måde sikre, at der ikke bliver gået på kompromis med det høje ambitionsniveau for det nye stadion, og at det sportslige budget ikke vil blive udhulet i overgangsperioden på grund af ekstraordinære omkostninger til midlertidige foranstaltninger, forklarer bestyrelsesformanden.

Der skal også investeres mere i talentafdelingen, påpeger han.

- Vi gearer markant op for vores scouting og talentudvikling med ambitionen om at rekruttere og uddanne spillere, der kan løfte vores sportslige niveau og bidrage til realisering af transferindtægter i fremtiden, siger Lars Fournais.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Meinung
Bjarne Wulf Praktikant
„Gewöhnungsbedürftig entschleunigend: Dänische Straßen “