Sport - Ritzau

Manglende ankemulighed ærgrer Brøndby efter straf

Manglende ankemulighed ærgrer Brøndby efter straf

Manglende ankemulighed ærgrer Brøndby efter straf

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga mesterskabsspil: FC Midtjylland - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Brøndby kan ikke anke fratagelsen af udebaneafsnit til næste derby mod FC København efter tirsdagens dom.

Fodboldens Disciplinærinstans idømte tirsdag Brøndby IF en bøde på 300.000 kroner og slog fast, at næste derby mod FC København i Parken bliver uden Brøndby-fans på lægterne.

Det skyldes de uroligheder, som nogle af de blå-gule fans stod bag ved de to klubbers ligakamp tidligere på måneden.

Klubben fra den københavnske vestegn har mulighed for at anke bøden. Fratagelsen af udebaneafsnittet til næste FCK-kamp på udebane kan derimod ikke afprøves ved en anden instans.

Det ærgrer Brøndby-direktør Ole Palmå.

- Ingen ønsker kollektive straffe i dansk fodbold, for alle er enige om, at ballademagerne ikke forsvinder ved, at vi straffer alle fans, siger Palmå til klubbens hjemmeside.

- Langt det største flertal af fans opfører sig ordentligt, og de skal selvfølgelig ikke straffes. Set i det lys ville vi have anket kendelsen om fratagelsen af et udebaneafsnit til næste derby i Parken, hvis det havde været muligt

Han beretter, at Brøndby har identificeret og idømt karantæner til 15 personer, som bidrog til vold og hærværk under kampen i Parken senest.

Ifølge Palmå er arbejdet med at finde og straffe de skyldige fortsat i gang. Og med den nuværende indsats både politisk og i klubberne forstår han ikke behovet for den kollektive straf.

- Vi er af den holdning, at hvis vi arbejder tæt sammen på tværs af myndigheder, klubber og fans om en fælles indsats mod dem, der skaber balladen, så kan vi en gang for alle få ballademagerne ud af dansk fodbold, siger han.

- Med justitsministeren for bordenden blev der tidligere på måneden nedsat en arbejdsgruppe på tværs af klubber og myndigheder, som netop i dag (tirsdag, red.) sidder og drøfter, hvordan vi i en samlet indsats kan målrette arbejdet mod de få, der ødelægger det for alle os andre.

Kampen mellem FCK og Brøndby tidligere på måneden endte med en 4-1-sejr til førstnævnte.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“