Sport - Ritzau

Marokkos succestræner: En dag vinder Afrika VM

Marokkos succestræner: En dag vinder Afrika VM

Marokkos succestræner: En dag vinder Afrika VM

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
World Cup 2022 - Croatia - Morocco Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix

Afrikansk fodbold kommer til at profitere af den forestående VM-udvidelse, spår Marokkos landstræner.

Selv om Marokko sluttede VM med et 1-2-nederlag i bronzekampen mod Kroatien, har marokkanerne demonstreret, at afrikansk fodbold kan klare sig i kamp mod de allerbedste.

Det mener landstræner Walid Regragui, der ser frem til, at det med den forestående VM-udvidelse bliver lettere at kvalificere sig til fremtidens slutrunder.

- Med tanke på kontinentets størrelse er det en skam, at Afrika kun har fem hold med her. Fremover bliver det ni lande, og jeg er sikker på, at en dag vinder et hold fra Afrika VM, siger landstræneren ifølge dpa.

Han ærgrer sig over, at der ved VM ikke var plads til stærke nationer som Nigeria, Mali og Egypten.

- Hver gang skal vi kæmpe hårdt for at kvalificere os, påpeger Regragui.

Med ni direkte VM-billetter og playoffplads til afrikanske lande ved fremtidige slutrunder har de store nationer mulighed for mere regelmæssig deltagelse. Og det kommer de til at profitere af, forudser han.

- Hvorfor er det altid de europæiske hold, der kommer langt? Fordi de har erfaring, på grund af at de regelmæssigt er med. Gennem denne erfaring lærer man, siger Walid Regragui.

Den 47-årige træner har skabt VM's største positive overraskelse ved at føre Marokko til semifinalen som det første afrikanske hold nogensinde.

At det sluttede med to nederlag, er dog en streg i regningen.

- Jeg er en smule skuffet over, at vi tabte for anden kamp i træk, men vi gjorde alt, hvad vi kunne.

- Vi gav alle et godt show og gav aldrig op. Tillykke til Kroatien, som fortjener tredjepladsen. Vi har et ungt hold, som stadig lærer.

- Jeg mener, at vi har vist vores styrke. Vi har vist, at afrikansk fodbold er klar til at spille mod de bedste hold i verden, siger Wahid Regragui.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Meinung
Bjarne Wulf Praktikant
„Gewöhnungsbedürftig entschleunigend: Dänische Straßen “