Sport - Ritzau

Miami åbner døren til hurtigt Halep-comeback

Miami åbner døren til hurtigt Halep-comeback

Miami åbner døren til hurtigt Halep-comeback

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-TENNIS-DOPING-HALEP Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Tennisstjernen Simona Halep kan efter sin reducerede dopingdom få comeback ved Miami Open senere i marts.

Den rumænske tennisstjerne Simona Halep kan snart se frem til at få comeback ved en stor turnering, efter at hun har været uden for det fine selskab på grund af en dopingdom.

Arrangørerne i WTA 1000-turneringen Miami Open har således tildelt Halep et wildcard, som rumæneren har takket ja til.

Det er blot tre dage siden, at Halep fik en dopingdom på fire års karantæne reduceret til ni måneder efter en appel til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Halep blev suspenderet 7. oktober 2022, og dermed udløb straffen på ni måneder allerede sidste sommer.

På den måde kan den 32-årige Halep få comeback ved Miami Open, der begynder 17. marts.

I slutningen af august 2022 viste en urinprøve fra Halep spor af et forbudt stof. 22. september 2022 konstaterede man desuden uregelmæssigheder i hendes biologiske pas efter en blodprøve.

Den sidste af forseelserne kom dog i forlængelse af en operation, hun var igennem, og hvor hun 9. september havde afgivet en blodprøve, som ikke viste uregelmæssigheder.

CAS mener derfor, at uregelmæssigheden kan stamme fra denne, og da Halep samtidig havde meldt ud, at hun ikke skulle spille mere i 2022, mener man ikke, at hun har overtrådt dopingreglerne.

Det er årsagen til den markante strafnedsættelse.

Halep har ligget nummer et på verdensranglisten i samlet 64 uger i en periode i årene fra 2017 til 2019.

I 2018 vandt hun French Open, og året efter knuse hun Serena Williams i Wimbledon-finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“