Sport - Ritzau

Næstved overrasker mod Bakken Bears og er pokalmester

Næstved overrasker mod Bakken Bears og er pokalmester

Næstved overrasker mod Bakken Bears og er pokalmester

Ritzau
Horsens
Zuletzt aktualisiert um:
Basketball: Bakken Bears - Randers Cimbria Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Team FOG Næstved vandt pokalturneringen for anden gang med en overraskende finalesejr over Bakken Bears.

Team FOG Næstved kan for blot anden gang kalde sig dansk pokalvinder i basketball for herrer.

Det blev en kendsgerning søndag, da holdet overraskende besejrede favoritten Bakken Bears med 89-86.

Næstved vandt også pokalturneringen i 2017, men siden har Bakken Bears næsten gjort rent bord og er i alt noteret for 14 pokaltitler, hvilket er suveræn rekord.

I begyndelsen af søndagens finale lignede det en 15. Bakken-triumf. Bakken bragte sig foran med 10-0 i første quarter, men det skulle ikke blive et tegn på en ensidig finale.

Team FOG kom bedre med allerede i første quarter, og kort inde i den anden fik holdet sin første føring ved 25-24.

Efter pausen midtvejs spillede Bakken sig op på 46-37, men i slutningen af tredje quarter var det atter helt lige ved 59-59.

I fjerde quarter var Bakken foran med 72-69, men derfra var Team FOG bedst.

Holdet bragte sig foran med 82-75, og det kom Bakken ikke tilbage fra.

Bakken reducerede til 86-87, men Næstved kom på 89-86 på to straffekast i sidste sekund. Herefter forsøgte Bakken at udligne med en trepointsscoring fra egen banehalvdel, men det lykkedes ikke, og Næstved-spillerne kunne juble.

Søndagens pokalfinale var nummer 50 i rækken.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“