Sport - Ritzau

Norges håndboldkvinder vinker farvel til succestræner

Norges håndboldkvinder vinker farvel til succestræner

Norges håndboldkvinder vinker farvel til succestræner

Ritzau
Oslo
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-OLY-PARIS-2024-NOR-DEN Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix

Norges håndboldkvinder tager afsked med succestræneren Thorir Hergeirsson, når EM er overstået i december.

Thorir Hergeirsson stopper som landstræner for de norske håndboldkvinder efter EM i november og december.

Det siger den 60-årige islænding på et pressemøde, som Norges Håndboldforbund (NHF) havde indkaldt til på stadionet Ullevaal i Oslo.

Dermed slutter en æra på 15 år for Hergeirsson, der fik hovedansvaret i 2009 og har kontraktudløb efter EM.

I perioden er det blevet til et hav af titler med Norge. Samlet set er det blevet til 16 mesterskabsmedaljer - heraf ti af guld.

- Det har været en eventyrlig rejse, siger han til håndboldforbundets hjemmeside.

Under Hergeirsson vandt Norge OL-guld i 2012 og 2024, VM-guld i 2011, 2015 og 2021 samt EM-guld i 2010, 2014, 2016, 2020 og 2022.

- Jeg synes, at det er det rigtige for mig at stoppe. Jeg ved godt, hvad man siger ja til. Og jeg ved også godt, hvad man siger nej til.

- Jeg tror, at det er det rigtige først og fremmest for mig selv, siger han på pressemødet.

Ved at trække sig får et nyt trænerteam næsten en fireårig periode frem mod OL i 2028, og det er en god arbejdsperiode, mener den afgående træner.

Før 2009 var Hergeirsson i en årrække assistenttræner for Norge, der havde Marit Breivik som landstræner. Samlet set er det blevet til 30 år omkring det norske hold.

Kåre Geir Lio, der er præsident i NHF, er vemodig over at sige farvel til succestræneren, men har samtidig forståelse for beslutningen.

- Det, han har gjort, taler for sig selv, siger Kåre Geir Lio.

Norge har endnu ikke en afløser på plads, men det arbejde bliver indledt nu, lyder det fra Erik Langerud, der er generalsekretær i NHF.

- Vi skal bruge tilstrækkelig tid på at finde en arvtager, men ikke mere tid end nødvendigt, siger Langerud.

EM afholdes i Østrig, Ungarn og Schweiz og indledes 28. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“