Sport - Ritzau

Norsk skiskydningspræsident får fængsel for korruption

Norsk skiskydningspræsident får fængsel for korruption

Norsk skiskydningspræsident får fængsel for korruption

Ritzau
Hokksund
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-BIATHLON-WORLD-OPENING-DOPAGE Foto: Barbara Gindl/Ritzau Scanpix

Anders Besseberg skal godt tre år i fængsel for grov korruption fra sin tid som IBU-præsident.

En domstol i Norge kendte fredag den tidligere præsident for Den Internationale Skiskydningsunion (IBU) Anders Besseberg skyldig i næsten alle tiltalepunkter i en sag om grov korruption.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den nu 78-årige tidligere IBU-præsident blev ved retten idømt tre år og en måneds fængsel.

- Den tiltalte har udvist manglende forståelse for sin rolle og mangel på selvindsigt, lød det fra dommeren.

Fra 2009 til 2018, hvor Besseberg var præsident for IBU, modtog han ifølge kendelsen blandt andet flere dyre ure, ydelser fra prostituerede, luksusjagtture og leasingbil som bestikkelse.

Selv hævdede den tidligere IBU-chef allerede ved et retsmøde tilbage i februar, at ingen af de omtalte gaver var bestikkelse.

Den udlægning købte hverken dommer eller jury dog.

Besseberg havde tidligere indrømmet over for østrigsk politi, at han havde været sammen med prostituerede. Siden trak han dog sin tilståelse tilbage.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Kerrin Trautmann
Kerrin Trautmann Hauptredaktion
„Eltern mit Kleinkindern brauchen flexible Arbeitsbedingungen“