Sport - Ritzau

Ny FCK-angriber takker nej til Ruslands landshold

Ny FCK-angriber takker nej til Ruslands landshold

Ny FCK-angriber takker nej til Ruslands landshold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub- Randers FC Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

German Onugkha vil holde fokus på FC København og ønsker ikke at spille for Ruslands landshold nu.

Rusland må ikke spille officielle fodboldlandskampe i Fifas og Uefas turneringer på grund af krigen i Ukraine, men landet har arrangeret sine egne testkampe mod Vietnam og Thailand i denne uge.

Her kunne FC Københavns nye angriber, German Onugkha, have fået debut, men det kommer ikke til at ske.

Ifølge B.T. har Onugkha i denne omgang takket nej til at spille for landet, han er født i.

- Jeg deltager ikke på landsholdet. Jeg vil fokusere på min nye klub, FC København. Vi skal vinde mesterskabet, og jeg vil score så mange mål som muligt for at hjælpe holdet, siger han ifølge mediet.

28-årige Onugkha var ellers udtaget af landstræner Valery Karpin, som har peget på hele 38 spillere til kampene.

Angriberen har en russisk mor og en nigeriansk far. Han er født i Rusland og har spillet for adskillige russiske klubber tidligere i karrieren. Blandt andet storklubben Rubin Kazan.

Over for Viaplay Sport News uddyber FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, det dilemma, Onugkha står i.

- Jeg synes, det er en speciel case. Vi kender alle sammen den frygtelige situation omkring Rusland. Sport er lige nu ikke tilladt, og Rusland finder sine veje uden om det.

- Onugkha har meldt afbud. Jeg er sikker på, at han har truffet den rigtige beslutning omkring det, siger han.

Han vil ikke svare direkte på, om FCK vil tillade, at den tidligere Vejle-spiller trækker i den russiske landsholdsdragt.

- Jeg synes, man skal have respekt for, at det er en prekær situation i verden, og man skal passe rigtig meget på med, hvad man siger, lyder det fra sportsdirektøren.

German Onugkha blev på transfervinduets sidste dag hentet til FCK på en toårig kontrakt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“