Sport - Ritzau

OB-anfører efter uheldig hovedrolle: Tung aften for OB

OB-anfører efter uheldig hovedrolle: Tung aften for OB

OB-anfører efter uheldig hovedrolle: Tung aften for OB

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - Vejle Boldklub. Syvende spillerunde skydes igang Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Bjørn Paulsen efterlyser mere rutine og kynisme, efter at OB for fjerde gang satte en føring over styr.

OB-anfører Bjørn Paulsen fik en uheldig hovedrolle, da OB fredag aften tabte 1-2 hjemme mod Vejle Boldklub.

Den rutinerede midtstopper mistimede en lang bold syv minutter før tid, og det betød, at Vejles Jasin Assehnoun sikrede oprykkerne den første sejr i denne sæson.

- Der kom en lang bold ind, og jeg var faktisk først på bolden og ville cleare den, men jeg ramte så ind i Musa (holdkammeraten Musa Juwara, red.), og så kom der et løb, og så scorede de.

- Det er en skidt fornemmelse, vi står tilbage med. For vi vil gerne vinde, og vi kunne have været i top-6 lige nu. Jeg er også selv meget indblandet i målet, så det er en tung aften for OB i dag, fortæller OB-anføreren.

Fynboerne kom ellers planmæssigt fra start efter 13 minutters spil, hvor Don Deedson bragte hjemmeholdet i front. OB sad totalt på spillet, men efter scoringen gik fynboerne ned i kadence.

Bjørn Paulsen efterlyser derfor mere rutine i at forsvare føringer, da det er fjerde gang i sæsonen, at OB ikke formår at fastholde en føring.

- Vi startede godt og scorede også, men desværre er vi urutinerede i, hvordan vi skal tackle kampene, når vi er foran. Vi kunne godt være lidt mere kyniske og rutinerede, men sådan blev det ikke.

OB står dermed noteret for otte point efter syv kampe, og starten på sæsonen har været op og ned.

- Hver kamp har sit eget liv, og alle hold kan slå alle. Det viser vi desværre også i dag, så vi skal tage en kamp af gangen, siger Bjørn Paulsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“