Sport - Ritzau

Odense Håndbold forlænger med dansk landsholdsprofil

Odense Håndbold forlænger med dansk landsholdsprofil

Odense Håndbold forlænger med dansk landsholdsprofil

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold placeringskamp mellem Viborg HK og Odense Håndbold ved Santander Final4 i Blue Water Dokken i Esbjerg lørdag den 30. december 2023. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Helena Elver forlænger til 2026 i Odense Håndbold, som oveni har hentet den stærke nordmand Helene Fauske.

Der er meget at glæde sig over onsdag i Odense Håndbold.

Fynboerne har indgået en ny aftale med playmaker og landsholdsprofil Helena Elver, så den 25-årige københavner nu er at finde i Odense frem til sommeren 2026.

Oveni den nyhed kan Odense berette, at klubben fra sommer får tilgang af den stærke norske bagspiller Helene Fauske, der kommer til fra franske Brest. Hun har en fortid i Ikast, som hun repræsenterede i perioden 2017-2021.

Odense-sportsdirektør Trine Nielsen glæder sig over at have sikret sig de to underskrifter.

- Forlængelsen af Elver lå lige til højrebenet. Hun er en stor profil for os både på og uden for banen. Elvers evne til at bringe fart ind i spillet og finde selv de mindste huller i forsvaret gør hende til en evig trussel mod alle modstandere

- At hente Helene Fauske hjem til Danmark har stået rigtig højt på listen for os. Hun har en utrolig målfarlighed og et super godt blik for spillet, og hun kan i form af sin skudkraft tilføre vores playmakerposition nogle helt andre dimensioner, siger Trine Nielsen.

I pressemeddelelsen kalder Helena Elver Odense for sit andet hjem, mens Helene Fauske betegner det som en "super spændende mulighed" at vende retur til dansk håndbold.

Topklubben oplyser, at aftalerne med Elver og Fauske betyder, at Larissa Nusser og skadesplagede Mia Rej forlader klubben efter sæsonen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“