Den danske firerkajak var blot 15 hundrededele af et sekund fra en plads i OL-finalen, men selv om der er potentiale til at ro sig ind i verdenseliten, kan torsdagens semifinale være det sidste, man så til båden i den nuværende konstellation.

Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen og Victor Gairy Aasmul er nemlig så frustrerede over levevilkårene og den ulige konkurrence mod større nationer, at de overvejer, om karrieren og samarbejdet skal fortsætte.

- Der er en kæmpe økonomisk forskel. Økonomien kommer til at afgøre, om vi kan fortsætte med det her. Det er hårdt at skulle hive op af sin opsparing hver måned bare for at kunne leve og være med, siger Victor Gairy Aasmul.

Støtten fra Team Danmark går primært til træningslejre og til at skabe rammerne for et elitemiljø.

Leveomkostninger skal atleterne langt henad vejen selv finansiere. Victor Gairy Aasmul, der er ingeniørstuderende, har frem til OL fået 6000 kroner om måneden til leveomkostninger. Resten skal han selv skaffe.

- Ligesom i andre sportsgrene er der en egenbetaling bare for at være på landsholdet. Australierne møder op til stævner med et kæmpestort bord med fire computerskærme, laktatmåler og det hele. Vi kommer med et klapbord, to stole og en kondicykel.

- Der er så mange tekniske detaljer, vi kunne optimere på, men ikke har mulighed for, påpeger han.

Team Danmarks støttekoncept arbejder med to kategorier. "Eliteforbund", som har atleter med tydeligt top-8-potentiale ved VM og OL og "verdensklasseforbund", hvor der er atleter med tydeligt medaljepotentiale.

Men roerne peger på, at det er meget vanskeligt at kæmpe sig op i kategorierne på egen hånd.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at man skal kæmpe sig op på verdensklasseniveau og først der begynde at få støtten. I andre nationer får roerne en fuldtidsløn ved siden af, siger Lasse Bro Madsen.

- Det er eddermaneme svært, hvis man ikke har økonomien til det. Hele sidste år måtte jeg arbejde ved siden af for at få råd til det. Det er misset træning og optimering. Vi gør tingene halvt, og det er ikke optimalt for at opnå verdensklasseresultater, fastslår han.

Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, oplyser, at kritikken er ny for ham, men peger på, at det primært er kano- og kajakforbundet, der prioriterer støttemidlerne.

- Vi har haft en god og tæt dialog med forbundet om, hvad der kunne løfte firerkajakken og alle andre til at levere de resultater, der skal til for at vinde en medalje.

- Det er nyt for mig, hvis der mangler noget. Så skulle de tage en snak med forbundet, siger han.

Ligesom de enkelte udøvere er Team Danmark på konstant udkig efter pengekilder, for jagten på OL-succes er også et økonomisk våbenkapløb.

20 forskellige forbund er repræsenteret på det danske OL-hold, og alle skal have del i støttemidlerne.

- Når alt kommer til alt, er vi nødt til at prioritere, og forbundene er i deres gode ret til at sige, at de satser på x antal atleter. Forbundene skal være med til at prioritere skarpt.

- I kajak stiller vi op i fire klasser, og hvis ressourcerne er til mindre end det, så er det den snak, vi skal have, siger Lars Balle Christensen.

Team Danmark er kommet på finansloven og modtager på den måde 70 millioner kroner ekstra frem til 2027.

Men konkurrencen fra de store idrætsnationer er også hård, fastslår sportsdirektøren.

- Det britiske banecykelhold har et budget, der er lige så stort som hele Team Danmarks.

- Men vi har en god model i Danmark, vi skal bare kæmpe for at få flere ressourcer ind, og det gør vi hver eneste dag, siger Lars Balle Christensen.

I firerkajakken frygter roerne, at det momentum, der er skabt med OL-deltagelsen og gode internationale resultater, går tabt, hvis forholdene ikke bliver bedre.

- Det ville være godt at kunne se det miljø, vi har fået skabt, gro, og at folk har lyst til at fortsætte længere.

- Det ville være helt fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, og der ikke er behov for at skulle alt muligt andet bare for at kunne være med, siger Victor Gairy Aasmul.

/ritzau/