Sport - Ritzau

Overhaling af tribune skal bringe hoppestemning tilbage i Parken

Overhaling af tribune skal bringe hoppestemning tilbage i Parken

Overhaling af tribune skal bringe hoppestemning tilbage i Parken

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League: FC København - Galatasaray SK Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hoppeforbuddet i Parken holdes i hævd i den nye sæson, men et større byggearbejde går i gang i vinterpausen.

I efterhånden lang tid har FC Københavns mest stemningsskabende fans haft forbud mod at lave koordinerede hop på den ene endetribune i Parken, men nu er der udsigt til hoppestemning igen.

FCK har således tænkt sig at investere i en forstærkning af konstruktionen, som bærer tribunen, og så vil det igen blive muligt at hoppe på livet løs.

- Koordinerede hop på B-tribunen vil fortsat være forbudt, når den nye sæson skydes i gang, men F.C. København kan inden længe søge myndighedsgodkendelse til at forstærke og tilpasse konstruktionen, skriver FCK på sin hjemmeside fredag.

Rådgivningsvirksomheden Rambøll har i en periode regnet på den belastning, der er på konstruktionerne i Parken og nærmer sig nu en endelig konklusion.

- Der er ikke tale om mangler i forhold til beton eller vedligeholdelse. Tribunen er blot ikke bygget til koordinerede hop.

- Derfor er Rambøll netop nu ved at lægge sidste hånd på de endelige anbefalinger og tegninger, der skal danne grundlag for en kommende byggetilladelse, skriver FCK.

Det er i første omgang den nedre del af endetribunen, der får en overhaling.

Den københavnske fodboldklub forventer at igangsætte arbejdet med tribuneforstærkningen, når vinterpausen i den nye sæson indtræffer.

- Et større konstruktionsarbejde venter i horisonten, hvor der både skal byggemodnes, indkøbes store mængder stål og arbejdes med omfangsrige byggeelementer, lyder det.

FCK indleder superligasæsonen på mandag mod Lyngby Boldklub.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“