Sport - Ritzau

PSG kommer op på hesten med sikker sejr over AC Milan

PSG kommer op på hesten med sikker sejr over AC Milan

PSG kommer op på hesten med sikker sejr over AC Milan

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-PSG-AC MILAN Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé satte Paris Saint-Germain i gang, og AC Milan kunne derefter intet stille op.

Paris Saint-Germain fik sig et chok, da klubben i forrige Champions League-runde løb ind i en 1-4-øretæve på udebane mod Newcastle.

Men onsdag aften rejste franskmændene sig, da de på hjemmebane snuppede en overbevisende sejr på 3-0 over AC Milan, der sendte Simon Kjær på banen til allersidst.

Sejren bringer pariserne op på seks point, hvilket er nok til førstepladsen. Der er to point ned til Dortmund, der var på besøg hos Newcastle og tog en 1-0-sejr med hjem. Newcastle har ligesom Dortmund fire point. AC Milan har to.

Megastjernen Kylian Mbappé åbnede målscoringen efter en god halv time, da han fik bolden et stykke uden for italienernes felt.

Hans direkte oppasser blev ved med at bakke, indtil Mbappé var nået ind i feltet, hvorfra han så let som ingenting sparkede den i nettet.

I anden halvleg var Ousmane Dembélé på spil. Tre minutter efter pausen scorede han på en følt afslutning mod fjerneste stolpe, men målet blev annulleret på grund af et frispark i opspillet.

Kampen blev ikke desto mindre afgjort omtrent fire minutter senere. AC Milan-keeper Mike Maignan halvklarede en afslutning, og riposten landede hos Randal Kolo Muani, der scorede stensikkert.

Det sidste søm i den milanesiske kiste blev slået i kort før den ordinære spilletids udløb. Kang-in Lee modtog et flad indlæg fra højre og sparkede kuglen fladt i nettet.

I Newcastle var det Felix Nmecha, der afgjorde det til Dortmunds fordel. Fra en helt fri position i udkanten af feltet lagde han den køligt ind i den ene side af målet.

Newcastle var i sidste minut tæt på at udligne, men afslutningen havnede på overliggeren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbeitrag

Gudrun Struve, Heimatwanderclub
„Wanderung am Gendarmenpfad“