Sport - Ritzau

Retssag mod Ryan Giggs skal gå om

Retssag mod Ryan Giggs skal gå om

Retssag mod Ryan Giggs skal gå om

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
BRITAIN-COURT-ASSAULT-FBL-WAL-GIGGS Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

En jury kunne i august ikke blive enig om en dom til Ryan Giggs, og nu skal retssagen mod waliseren gå om.

Retssagen mod den tidligere fodboldstjerne Ryan Giggs skal gå om.

Det har en dommer besluttet onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at en jury i august ikke formåede at nå frem til en dom over waliseren, som var tiltalt for vold, tvang og kontrollerende adfærd over for sin ekskæreste Kate Greville. Han risikerede op til fem års fængsel.

Juryen, der bestod af syv kvinder og fire mænd, var ikke i stand til at blive enig om en dom efter næsten 23 timers samtale.

Men Ryan Giggs slipper ikke nødvendigvis af den grund. En dommer har altså besluttet, at retssagen skal gå om, og det kommer som udgangspunkt til at foregå i juli 2023.

Ryan Giggs var en kæmpe figur i Manchester United, da han var aktiv. Senere blev han midlertidig manager i klubben, og senest har han været landstræner for Wales.

Det job mistede han definitivt i juni i år, men han var allerede suspenderet, efter at han 3. november 2020 blev anholdt.

Ryan Giggs blev anholdt, efter at politiet to dage forinden var blevet kaldt ud til husspektakel på hans hjemmeadresse. Han blev siden løsladt mod kaution.

Da retssagen endelig kom i gang i august, stod Ryan Giggs anklaget for at have begået vold mod sin ekskæreste Kate Greville.

Derudover var han anklaget for at have udøvet tvang og kontrollerende adfærd over for Kate Greville, mens deres forhold stod på fra 2017 til 2020. Ifølge AFP drejede det sig blandt andet om isolation, ydmygelse, chikane og misbrug.

Sagen var oprindeligt sat i kalenderen i januar i år, men på grund af ophobede sager som følge af coronapandemien blev den udsat med syv måneder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“