Sport - Ritzau

Retssag om uagtsomt manddrab på Maradona er udsat

Retssag om uagtsomt manddrab på Maradona er udsat

Retssag om uagtsomt manddrab på Maradona er udsat

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-ARGENTINA-MARADONA-DEATH-REPORT Foto: Emiliano Lasalvia/Ritzau Scanpix

Retssagen, hvor otte personer er tiltalt for uagtsomt manddrab på Diego Maradona, er udsat til oktober.

Den længe ventede strafferetssag i forbindelse med Diego Maradonas død er blevet udsat.

Den skulle begynde på tirsdag, men er blevet udsat til 1. oktober.

Det beretter nyhedsbureauet AFP.

I næste måned er det to år siden, at otte personer blev tiltalt for uagtsomt manddrab på den argentinske fodboldlegende.

Maradona døde af et hjertestop i november 2020. Før sin død var han i sit hjem ved at komme sig oven på en større operation i hjernen efter en blodprop.

De tiltalte undlod ifølge anklageren at give Maradona livsvigtig hjælp.

Hvis de bliver dømt skyldige, risikerer de mellem 8 og 25 års fængsel.

Blandt de tiltalte er Maradonas tidligere personlige læge, Leopoldo Luque, hans tidligere psykiater, Agustina Cosachov, og flere sygeplejersker.

Sagen blev allerede indledt i maj 2021, efter at en rapport om Maradonas død blev offentliggjort.

Her skrev et lægefagligt udvalg blandt andet, at Maradonas plejere håndterede fodboldstjernens sidste dage "utilstrækkeligt og ubetænksomt".

Et panel på 20 medicinske eksperter konkluderede, at Maradona ville have haft en bedre chance for at overleve med en passende behandling.

Ifølge AFP er retssagen udsat, "fordi en række spørgsmål skal løses inden høringens start".

Maradona regnes som en af historiens bedste fodboldspillere. Han vandt VM med Argentina i 1986 og var manden bag Napolis to første italienske mesterskaber i 1987 og 1990, da Serie A var verdens bedste fodboldliga.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“