Sport - Ritzau

Rindom holder fast i andenplads efter stabil søndag

Rindom holder fast i andenplads efter stabil søndag

Rindom holder fast i andenplads efter stabil søndag

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
SAILING-OLY-PARIS-2024 Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Med en 15.- og 4.-plads i sejladserne søndag er Anne-Marie Rindom fortsat nummer to i Ilca 6.

Det danske medaljehåb Anne-Marie Rindom fortsatte søndag de gode takter fra lørdag, da syvende og ottende sejlads blev afholdt i kvindernes Ilca 6, der tidligere hed Laser Radial.

Hun fik en skidt start i syvende sejlads, men fik kæmpet sig op på en 15.-plads, inden hun sluttede flot af med en fjerdeplads i ottende sejlads.

Med de resultater holder Rindom, der er forsvarende olympisk mester i disciplinen, fast i sin samlede andenplads.

Der er dog fortsat langt op til hollandske Marit Bouwmeester, der er suveræn i toppen af stillingen.

Søndag brugte hun sin fratrækker efter en 11.-plads i ottende sejlads. Hun har dermed endnu ikke scoret dårligere end en 4.-plads og er nu hele 32 point foran Rindom.

Rindoms samlede score på 47 point er 12 point bedre end Maud Jayet fra Schweiz på tredjepladsen.

Der resterer fortsat to sejladser i Ilca 6, inden den afgørende finalesejlads - det såkaldte medal race, hvor pointene fordobles.

Skal Rindom i nærheden af at forsvare sit OL-guld, skal hun derfor formentlig levere tre perfekte sejladser.

9. og 10. sejlads er programsat til at blive afholdt mandag, inden medal race skal sejles tirsdag.

I mændenes Ilca 7 er OL-debutanten Johan Schubert placeret i den tunge ende af feltet.

Søndag lagde 21-årige Schubert ud med en tyvstart og dermed den dårligst mulige score, inden han leverede sin bedste sejlads ved OL med en 21.-plads.

Efter otte sejladser ud af ti er han nu placeret som nummer 36, hvor kun de ti bedste går i medal race.

Hos Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov i Nacra 17-klassen ser det bedre ud.

Med først en 16.-plads og derefter to 10.-pladser var de stabile på vandet ud for Marseille i fjerde, femte og sjette sejlads søndag.

Resultaterne betyder, at de fastholder deres samlede tiendeplads halvvejs i de indledende sejladser. Også her går de ti bedste både videre til medal race.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gwyn Nissen
Gwyn Nissen Chefredakteur
„Was ist denn hier los? Dänemark gibt das Grenzland auf“