Sport - Ritzau

Silkeborg møder West Ham i europæisk gruppespil

Silkeborg møder West Ham i europæisk gruppespil

Silkeborg møder West Ham i europæisk gruppespil

Ritzau
Istanbul
Zuletzt aktualisiert um:
Europa League: Silkeborg IF - HJK Helsinki Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Silkeborg skal i gruppespillet i Conference League møde West Ham, Steaua Bukarest og Anderlecht.

Silkeborg kommer på svære opgaver, når klubben i efteråret skal spille europæisk gruppespil.

Fredagens lodtrækning formede sig sådan, at Silkeborg i gruppespillet i Conference League skal møde West Ham fra England, rumænske Steaua Bukarest og Anderlecht fra Belgien.

Silkeborg havde muligheden for at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League, men det glippede med det samlede nederlag til finske HJK Helsinki i playoffrunden.

Efter nederlaget ude på 0-1 i den første kamp måtte Silkeborg i torsdagens returkamp nøjes med 1-1 på hjemmebane.

Dermed måtte klubben indstille sig på at spille med i den tredjefineste europæiske klubturnering, hvor modstanderne dog alligevel er af en vis kaliber.

Træner Kent Nielsen mener, at det bliver en "fed udfordring".

- Vi vil selvfølgelig være undertippede i samtlige kampe, men lad os nu lige se, om ikke vi kan skabe nogle problemer for dem også med vores måde at spille på. Vi lægger os ikke ned på forhånd, siger træneren til klubbens hjemmeside.

Kent Nielsen ser frem til at møde klubber fra det, han kalder de allerøverste hylder.

- Altså – et hold fra Premier League, det største hold fra Rumænien og det største hold fra Belgien. Det bliver enormt spændende at blive matchet med klubber på det niveau, og der venter kæmpestore oplevelser for os alle sammen – spillere, trænere, klub, by og fans, lyder det fra Nielsen.

West Ham indløste adgang til turneringen ved at slå et andet dansk hold i den afgørende playoff.

London-klubben vandt sammenlagt med 6-1 over Viborg.

Silkeborg kommer efter planen til at afvikle sine seks gruppekampe på følgende datoer:

Kamp 1: 8. september.

Kamp 2: 15. september.

Kamp 3: 6. oktober.

Kamp 4: 13. oktober.

Kamp 5: 27. oktober.

Kamp 6: 3. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“