Sport - Ritzau

Silkeborg tilføjer FCN sæsonens første nederlag

Silkeborg tilføjer FCN sæsonens første nederlag

Silkeborg tilføjer FCN sæsonens første nederlag

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Silkeborg IF - FC Nordsjælland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland tabte point for første gang i sæsonen med et 0-2-nederlag i Silkeborg.

I en intens duel slog Silkeborg søndag FC Nordsjælland 2-0 i Superligaens femte runde, hvilket var første gang, at FCN ikke vandt i sæsonen.

Kampen var en afvekslende affære, hvor FCN var bedst før pausen, men værterne vandt kampen efter en flot anden halvleg.

Silkeborgs unge angriber Alexander Lind blev helten for værterne, da han både fremtvang et straffespark og selv scorede i sin første kamp i startopstillingen i denne sæson.

Nederlaget betyder, at FCN med 12 point nu er tre point efter førerholdet FC København, mens Silkeborg spiller sig op på femtepladsen med syv point.

FC Nordsjælland kom bragende ud af starthullerne og var tæt på at komme foran efter bare to minutter, men angriberen Marcus Ingvartsen sendte sin kæmpe hovedstødschance snert forbi den ene opstander.

Generelt var FCN dominerende gennem første halvleg og sværmede omkring et lavtstående Silkeborg-holds målfelt.

Silkeborg-spillerne havde svært ved at spille sig ud af gæsternes høje pres og var mest farlige på dødbolde, hvor forsvarsklippen Alexander Busch i to omgange var nærgående.

Værterne havde dog også gode passager på bolden mod slutningen af halvlegen, hvor opgøret blev mere lige.

Efter pausen kom Silkeborg aggressivt og energisk ud og skabte flere store chancer, og efter 57 minutter gav det pote.

Alexander Lind løb i dybden og trak et straffespark, som offensivspilleren Søren Tengstedt stensikkert omsatte til en 1-0-føring til Silkeborg.

Ti minutter senere fordoblede Silkeborg føringen, da Alexander Lind fik prikket et flot indlæg fra højrebacken Oliver Sonne ind over stregen.

Mod slutningen af kampen forsøgte gæsterne at lægge et tryk på Silkeborg-defensiven, men værterne var i kontrol og fik kørt 2-0-sejren hjem.

/ritzau/


/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Meinung
Bjarne Wulf Praktikant
„Gewöhnungsbedürftig entschleunigend: Dänische Straßen “