Sport - Ritzau

Silkeborg-træner giver uskarphed skylden for nederlag

Silkeborg-træner giver uskarphed skylden for nederlag

Silkeborg-træner giver uskarphed skylden for nederlag

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Viborg FF - Silkeborg IF, Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Silkeborg havde chancerne til mere mod Viborg, men uskarpheden kostede et nederlag ifølge Kent Nielsen.

Silkeborg IF har været flyvende i efteråret og kunne med en sejr søndag over Viborg FF ligge på en midlertidig førsteplads i Superligaen.

Sådan gik det dog ikke, da noget mere problemramte Viborg tog alle pointene.

Trods 1-2-nederlaget fremhæver Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen dog en generelt god kamp, hvis man ser bort fra en skuffende indledning.

- Viborg formåede at sætte dagsordenen i de første 25 minutter. Vi må også sige, at vi i anden halvleg fik et kampbillede, vi godt kan lide. Viborg var rigtig gode i starten, men i anden halvleg synes jeg, vi var klart bedst.

- Vi tabte også kampen på grund af anden halvleg, hvor vi ikke var skarpe og dygtige nok i afslutningsspillet, som vi ellers tidligere har været, siger Kent Nielsen.

Én af de spillere, der skulle vise skarpheden, var Superligaens topscorer, Alexander Lind, men den målfarlige spydspids formåede ikke at skabe forløsningen.

- Det var noget lort i den første del af kampen, men vi kom okay efter det og spillede en fin anden halvleg.

- Der var mange gode muligheder til os, men det var én af de dage, hvor vi bare manglede kvalitet foran målet, siger Alexander Lind.

Silkeborg gik ind til opgøret som favoritter mod et Viborg-hold, der inden kampen lå på tiendepladsen i Superligaen, mens Silkeborg har gang i et flot efterår og er på tredjepladsen.

Viborgs niveau er dog ikke så lavt, som mange har gjort det til, mener Kent Nielsen.

- Mange har gjort sig store anstrengelser for at snakke Viborg længere ned, end de reelt har været. Når jeg har set Viborgs kampe, har de været meget tætte, siger træneren.

Trods nederlaget til Viborg er holdet fra Søhøjlandet stadig på Superligaens tredjeplads. Næste opgave er i den kommende weekend, når Silkeborg hjemme tager imod Randers FC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“