Sport - Ritzau

Skadet Gemke trækker sig fra semifinale mod franskmand

Skadet Gemke trækker sig fra semifinale mod franskmand

Skadet Gemke trækker sig fra semifinale mod franskmand

Ritzau
Saarbrücken
Zuletzt aktualisiert um:
Victor Denmark Open i badminton Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Badmintonspilleren Rasmus Gemke var bagud 8-17 i første sæt af semifinalen, da han trak sig.

Efter at have vist gode takter ugen igennem ved Hylo Open i tyske Saarbrücken blev semifinalen endestationen for badmintonspilleren Rasmus Gemke, der trak sig i første sæt i mødet med franske Toma Junior Popov.

Danskeren var bagud 8-17 i første sæt, da han trak stikket.

Hylo Open er en af de mindre turneringer på BWF Tour, og mange af verdens bedste stiller ikke til start.

Det er en Super 300-turnering, hvilket er det femtehøjeste niveau.

Gemke har tidligere i karrieren vundet én turnering på BWF Touren - en Super 300-turnering i Spanien i 2018.

Fra kampens start var franske Toma Junior Popov oven på i semifinalen. Franskmanden havde godt styr på Gemke, der hurtigt kom bagud 2-6.

Derfra var det op ad bakke for danskeren, der hele tiden haltede efter. Ved 8-17 trak Gemke sig fra opgøret med det, der lignede en skade.

Senere lørdag vandt Mia Blichfeldt 21-19, 21-12 i en ren dansk semifinale over Line Christophersen.

I den anden semifinale tabte Julie Dawall Jakobsen 21-23, 18-21 til indiske Malvika Bansod.

Herredoublen med Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard tabte i to sæt til et engelsk par.

Bedre gik det i den anden semifinale, som danske Frederik Søgaard og Rasmus Kjær vandt 21-14, 21-9 over franske Toma Junior Popov og hans bror Christo Popov.

Også mixeddoublefinalen i Tyskland søndag bliver med dansk deltagelse, efter at Jesper Toft og Amalie Magelund vandt 22-20, 13-21, 21-19 over et fransk par.

Den nysammensatte damedouble med Maiken Fruergaard og Natasja Anthonisen tabte i semifinalen 21-12, 11-21, 14-21 til et taiwansk par.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“