Sport - Ritzau

Skyderi i Prag udskyder Champions League-kamp

Skyderi i Prag udskyder Champions League-kamp

Skyderi i Prag udskyder Champions League-kamp

Ritzau
Prag
Zuletzt aktualisiert um:
Lighting Candles In Brno, Prague''s Mass Shooting At The Faculty Foto: Tomandl Jan/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke spillet Champions League-fodbold i Prag torsdag på grund af masseskyderiet på et universitet.

Fodboldkampen mellem tjekkiske Slavia Prag og østrigske St. Pölten i kvindernes Champions League bliver ikke spillet som planlagt torsdag aften.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på sin hjemmeside torsdag.

På grund af et masseskyderi og mindst 14 dræbte på et universitet i den tjekkiske hovedstad er kampen udskudt på ubestemt tid.

Ud over de dræbte er 25 blevet alvorligt såret, efter at en mand åbnede ild på et universitet i det centrale Prag.

- Vores tanker går til ofrene for skyderiet og deres nærmeste, skriver Slavia Prag på det sociale medie X.

Uefa vil melde en ny dato ud på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“