Sport - Ritzau

Styrt sender nummer tre ud af Giroen

Styrt sender nummer tre ud af Giroen

Styrt sender nummer tre ud af Giroen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ITA-GIRO Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Tao Geoghegan Hart slog hovedet efter et styrt på 11. etape, og Ineos-rytteren blev kørt væk i en ambulance.

Den britiske cykelrytter Tao Geoghegan Hart (Ineos) er ude af det italienske etapeløb Giro d'Italia.

Med 70 kilometer tilbage af onsdagens 11. etape styrtede Hart, der lå nummer tre i klassementet.

Hart blev liggende på asfalten med hænderne oppe omkring ansigtet, inden han efter lidt tid blev bugseret ind i en ambulance.

Den førende i Giroen, holdkammeraten Geraint Thomas, og Primoz Roglic (Jumbo-Visma) var ligesom Tao Geoghegan Hart involveret i styrtet. Slovenske Roglic er nummer to i klassementet.

Blot fem sekunder afskilte de tre bedste i Giroen forud for 11. etape, hvor Hart havde en realistisk chance for at lande sejren.

Umiddelbart efter det skæbnesvangre styrt gik det også galt for Movistar-rytteren Oscar Rodriguez, der mistede kontrollen og kørte ind i et vejskilt. Spanieren måtte efterfølgende stå af cyklen.

I forvejen har dette års Giro været hårdt ramt af mandefald.

Søndag måtte Remco Evenepoel (Quick-Step) trække sig fra løbe, få timer efter at belgieren havde erobret løbets lyserøde førertrøje. Evenepoel trak sig efter en positiv coronaprøve.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“