Sport - Ritzau

Tidligere grand slam-vinder stopper efter Australian Open

Tidligere grand slam-vinder stopper efter Australian Open

Tidligere grand slam-vinder stopper efter Australian Open

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-WTA-GBR-EASTBOURNE, Caroline Wozniacki Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix

Samantha Stosur går på tennispension efter Australian Open, hvor hun stiller op i to doublekategorier.

Den tidligere US Open-vinder i damesingle Samantha Stosur tager snart hul på tenniskarrierens sidste turnering.

21 år efter sin første deltagelse i grand slam-turneringen Australian Open stiller hun nu op en allersidste gang på hjemmebane, inden hun går på tennispension.

Det skriver den 38-årige australier på sin Instagram-profil.

- Det er med blandede følelser, at jeg fortæller, at dette bliver min sidste turnering. Selv om jeg har valgt at stoppe med at spille tennis, er der alligevel en lille del af mig, som ville foretrække, at jeg blev ved med at spille for evigt, skriver Stosur.

Det seneste år har hun kun koncentreret sig om at spille double, og i Australian Open skal hun spille damedouble og mixeddouble. I double har hun vundet syv grand slam-turneringer - fire i damedouble og tre i mixeddouble.

Hendes singlekarriere peakede, da hun vandt US Open i 2011 med en finalesejr over Serena Williams. Året før tabte hun finalen i French Open.

Samantha Stosur var også en flittig konkurrent for Caroline Wozniacki. 13 gange mødtes de to tennisprofiler, og det var med danskeren som vinder i otte af opgørene. Wozniacki slog blandt andet Stosur i en WTA-finale i Moskva i 2012.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“