Sport - Ritzau

Tidstab skræmmer ikke Skjelmose: Vueltaen er hård

Tidstab skræmmer ikke Skjelmose: Vueltaen er hård

Tidstab skræmmer ikke Skjelmose: Vueltaen er hård

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ROAD-OLY-PARIS-2024 Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Mattias Skjelmose kunne på 4. etape ikke følge de stærkeste og tabte 43 sekunder til vinderen Primoz Roglic.

Det var en fattet Mattias Skjelmose (Lidl-Trek), der efter 4. etape af Vuelta a España satte ord på tidstabet, som endte på 43 sekunder til etapevinderen Primoz Roglic.

- Det er ikke alverden. Vueltaen er så hård, så er der nogen, der har en dårlig dag, så er 40 sekunder ingenting, siger Skjelmose til TV 2 Sport.

Tirsdagens etape var den første ud af de i alt ni bjergafslutninger, der er i dette års Vuelta. Etapen bød på over 3500 højdemeter, og samtidig kørte rytterne i en voldsom varme. Undervejs på etapen passerede temperaturen 40 grader.

Skjelmose måtte slippe favoritterne, da det for alvor blev stejlt på den sidste opstigning. Roglic sad i front og satte et drænende tempo, og det kostede for Skjelmose.

- Det var pissevarmt, og jeg havde pisse ondt i benene. Jeg tror, at der var mange, der eksploderede på den sidste stigning, og jeg var en af dem.

- Når du ikke har gode ben, så er det ligesom om, at du mangler gear. Så er det lige pludselig rigtig hårdt at komme tilbage igen, siger Mattias Skjelmose.

Efter tirsdagens 4. etape ligger danskeren nummer otte i den samlede stilling. Han har 58 sekunder op til Primoz Roglic, der fører løbet samlet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“