Sport - Ritzau

Træner: Fifty-fifty om Vingegaard bliver klar til Tour de France

Træner: Fifty-fifty om Vingegaard bliver klar til Tour de France

Træner: Fifty-fifty om Vingegaard bliver klar til Tour de France

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling Vingegaard Injuries Foto: Fabio Ferrari/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard er endnu ikke tilbage i topform, siger Visma-træneren Tim Heemskerk til B.T.

Det er fifty-fifty, om cykelrytteren Jonas Vingegaard bliver klar til Tour de France denne sommer efter sit voldsomme styrt tidligere på året.

Det siger danskerens træner fra Visma Tim Heemskerk til B.T.

- Jonas har brug for endnu et par gode træningsuger, før vi kan sige, at han er tilbage til det niveau, han plejer at have inden Touren. Der er stadig noget kondition, der skal indhentes, lyder det.

Heemskerk fortæller dog, at den dobbelte Tour de France-vinder bliver klar til at slutte sig til resten af Visma-stjernerne på den altafgørende højdetræningslejr i Tignes kort inden Tour de France.

Tour de France starter 29. juni i italienske Firenze, og Visma har i særlig grad været meget hårdt ramt i årets optakt til løbet.

I marts styrtede Wout Van Aert og brækkede både et kraveben og flere ribben, hvilket medførte et afbud til Giro d'Italia, hvor han ellers var udset til at være kaptajn.

Kort efter gik det galt for Jonas Vingegaard i Baskerlandet Rundt. Også han brækkede et kraveben og flere ribben samt punkterede en lunge efter et voldsomt styrt.

Siden er han blevet opereret og har genoptrænet. Senest er han taget på højdetræningslejr i Frankrig, men det er endnu ikke endeligt bestemt, om han er fit nok til at forsvare sin sejr i Tour de France fra sidste år.

Også Vingegaards luksushjælper Sepp Kuss' har været i problemer. Amerikaneren var i sidste uge langt fra sit topniveau i Tour-optaktsløbet Critérium du Dauphiné. Søndag forlod han løbet forud for sidste etape.

Trods problemerne blandt Vingegaard og hans holdkammerater har konkurrenten Tadej Pogacars UAE Emirates-hold udråbt danskeren som favorit til løbet denne sommer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Meinung
Bjarne Wulf Praktikant
„Gewöhnungsbedürftig entschleunigend: Dänische Straßen “