Sport - Ritzau

Tysk fodboldforbund bekræfter møde med Nagelsmann

Tysk fodboldforbund bekræfter møde med Nagelsmann

Tysk fodboldforbund bekræfter møde med Nagelsmann

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
firo: 16.10.2022, football, soccer, 1st league, 1st Bundesliga, season 2022/2023, 10th matchday FC Bayern Munich - SC. Freiburg Foto: Marcel Engelbrecht/Ritzau Scanpix

Den tidligere Bayern München-træner Julian Nagelsmann er nået til enighed med fodboldforbundet, skriver Bild.

Julian Nagelsmann kan meget vel snart blive præsenteret som landstræner for det kriseramte tyske landshold.

Den tyske avis Bild skrev tidligt tirsdag, at den tidligere Bayern München-træner er nået til enighed med Det Tyske Fodboldforbund (DFB) efter fyringen af Hansi Flick for halvanden uge siden.

Senere tirsdag bekræfter DFB, at der er dialog med Nagelsmann.

Til Sport1 oplyser forbundet, at Nagelsmann tirsdag har været til et første møde med DFB-præsident Bernd Neuendorf og landsholdets direktør Rudi Völler.

Ifølge Neuendorf er der god dialog, men endnu ingen aftale på plads.

Ifølge Bild overtager Nagelsmann i første omgang tjansen til og med næste års EM, hvor Tyskland er vært.

Månedslønnen bliver på omkring 400.000 euro svarende til små tre millioner kroner, skriver mediet.

Hansi Flick blev fyret 10. oktober, efter at Tyskland havde tabt 1-4 i en testkamp mod Japan.

I de sidste 17 kampe under Flicks ledelse hentede det tyske landshold blot fire sejre, hvilket fik forbundets ledelse til at reagere midt mellem testkampene mod Japan og Frankrig.

Med landsholdets direktør Rudi Völler på trænerbænken lykkedes det at besejre Frankrig 2-1.

Julian Nagelsmann blev fyret i Bayern München i marts og har været arbejdsløs siden. Han nåede små to år i jobbet, som han overtog fra Hansi Flick.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“