Sport - Ritzau

UCI vil belønne whistleblowere for afsløringer om motorsnyd

UCI vil belønne whistleblowere for afsløringer om motorsnyd

UCI vil belønne whistleblowere for afsløringer om motorsnyd

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
UCI sparker kamp mod motordoping i gang Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

I kampen mod teknologisk svindel vil cykelorganet UCI indføre belønninger til whistleblowere.

Der skal sættes hårdere ind mod tekniske fiksfakserier i cykelsporten.

Det mener Den Internationale Cykelunion (UCI), som fredag vedtog en række initiativer mod det, der ofte kaldes motordoping.

I en pressemeddelelse skriver UCI, at man har indført tre former for belønning til whistleblowere, der tør åbne munden om ulovlig hjælp blandt hold og ryttere.

Ikke overraskende står der i de internationale regler, at en rytter kun må føre cyklen frem ved egen kraft uden elektrisk eller ekstern mekanisk støtte af nogen art.

Før, under og efter løb har cykelsportens myndigheder over en årrække forsøgt at identificere mulig snyd ved at scanne cykler.

Nu går unionen skridtet videre ved at tilbyde både økonomisk og materiel støtte til folk, der kommer med værdifulde oplysninger, som kan hjælpe UCI med at identificere eventuelle lovovertrædelser. En decideret dusør kan også komme på tale.

Et hold af eksperter hos UCI vil vurdere de informationer, der tikker ind via de fortrolige kanaler, og belønningen afhænger af oplysningernes værdi.

Ud over at opdage mulige brud på reglerne håber UCI, at tiltaget vil have en afskrækkende og dermed forebyggende effekt.

Meget tyder på, at cykelunionen ser motordoping som en stor trussel.

Tidligere på året udpegede UCI Nicholas Raudenski til den nyoprettede stilling som leder af kampen mod teknologisk svindel.

Han har en fortid i det amerikanske sikkerhedsministerium og har arbejdet i fodboldforbundene Fifa og Uefa mod korruption og matchfixing.

I 2016 blev belgiske Femke van den Driessche den første konkurrencerytter, der blev taget for at bruge en motor på sin cykel. Det skete under VM i cykelcross og kostede seks års karantæne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“