Sport - Ritzau

Udlandsproffer dominerer stærk dansk OL-trup i ishockey

Udlandsproffer dominerer stærk dansk OL-trup i ishockey

Udlandsproffer dominerer stærk dansk OL-trup i ishockey

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Jets Predators Hockey Foto: Mark Humphrey/Ritzau Scanpix

Alle Danmarks NHL-spillere deltager i de afgørende OL-kvalifikationskampe i Aalborg.

Alle de bedste danske ishockeyspillere er med, når ishockeylandsholdet om lidt over to uger skal forsøge at kvalificere sig til det kommende vinter-OL i Cortina d’Ampezzo og Milano.

Alle Danmarks NHL-spillere har meldt sig klar, og det samme har spillerne fra andre stærke udenlandske ligaer. Kun to spillere fra Metal Ligaen er med i den 28 mand store bruttotrup. Det er Esbjergs Phillip Schultz og Hernings Morten Poulsen.

Det fremgår af Danmarks trup til det forestående OL-kvalifikationsstævne i Aalborg.

Landstræner Mikael Gath er glad for, at han har haft frit valg på alle hylder, når han har skullet udtage truppen til sæsonens første, men vigtigste landskampe.

- Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med truppen. Vi kommer til at stille det stærkest mulige mandskab, og jeg er superglad for, at vi får et så stærkt spillermateriale fra Nordamerika, Europa og den danske Metal Liga. Der er ingen tvivl om, at spillernes motivation er kæmpestor, siger landstræneren i en pressemeddelelse.

Fra verdens stærkeste ishockeyliga, NHL, finder man Frederik Andersen, Mads Søgaard, Jonas Røndbjerg, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand.

Inden turneringen afvikles i perioden 29. august-1. september, skal truppen skæres ned til 23 spillere.

Danmark møder Storbritannien, Japan og Norge. Miniturneringens bedste hold belønnes med en billet til legene i det nordlige Italien om halvandet år.

Ishockeylandsholdet fik olympisk debut ved legene i Beijing i 2022. Her nåede holdet hele vejen frem til kvartfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“