Sport - Ritzau

Uovervindeligt fjerlandshold er klar til EM-finalen

Uovervindeligt fjerlandshold er klar til EM-finalen

Uovervindeligt fjerlandshold er klar til EM-finalen

Ritzau
Lodz
Zuletzt aktualisiert um:
BEC 2024 European Men''s Foto: Grzegorz Michalowski/Ritzau Scanpix

Danmarks mandlige badmintonspillere har vundet alle udgaver af hold-EM og er nu klar til endnu en finale.

Det danske herrelandshold i badminton holder kursen mod endnu et europamesterskab.

Med tre klare sejre i tre kampe spillede herreholdet sig lørdag eftermiddag i finalen på Tysklands bekostning.

Det er niende gang, at der afholdes hold-EM, og Danmarks herrer har vundet de første otte udgaver af turneringen.

Søndagens finalemodstander bliver Frankrig, og det danske mandskab må som vanligt påtage sig favoritværdigheden.

Danmark fik som ventet overhånden fra start i semifinalen. Anders Antonsen var på et højere niveau end sin tyske modstander, Matthias Kicklitz, og vandt sikkert 21-11, 21-18 uden at spille sig helt ud i den 40 minutter korte kamp.

Den stærke herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup udbyggede efterfølgende den danske føring til 2-0 i kampe. Astrup og Skaarup afværgede tre sætbolde i første sæt og endte med at vinde en jævnbyrdig kamp 24-22, 21-17.

Dernæst sendte Rasmus Gemke Danmark i finalen, da han tævede Samuel Hsiao med 21-15, 21-13.

Qua en føring på 3-0 i kampe slap både Magnus Johannesen og doublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard for at komme i aktion.

Danmarks kvinder er ligeledes finaleklar. De to finaler i polske Lodz spilles søndag formiddag og eftermiddag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“