Sport - Ritzau

Vingegaard takker sit hold for hjælpen i frygtet grusræs

Vingegaard takker sit hold for hjælpen i frygtet grusræs

Vingegaard takker sit hold for hjælpen i frygtet grusræs

Ritzau
Troyes
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-TDF-2024-STAGE09 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard kørte en stor del af 9. etape på holdkammeraten Jan Tratniks cykel.

Jonas Vingegaard sender en stor tak til sine holdkammerater på Visma, efter at han slap igennem den frygtede 9. etape uden tidstab og skrammer.

Etapens 14 grussektioner var bestemt ikke en livret for den danske letvægter. Men da det kneb, kom folk som Matteo Jorgenson og Christophe Laporte til hjælp og sørgede for, at Vingegaard ikke slap taget i Tadej Pogacar.

- Holdet gjorde det fantastisk. Vi kom først ind på alle grussektioner, og da jeg punkterede, fik jeg med det samme en cykel af Jan (Tratnik, red.). Jeg var ikke engang ude af feltet, da det skete, så jeg kan være tilfreds, siger Vingegaard.

Punkteringen kom tidligt på etapen, og Vingegaard endte med at køre resten af løbet på holdkammeratens cykel.

- Saddelhøjden er præcis den samme, så det var ikke noget problem. Hans styr sidder lidt længere fremme, men det vænnede jeg mig hurtigt til, siger Jonas Vingegaard.

I Tour de France for to år siden gik han i panik, da han punkterede på en brostensetape og endte i forvirringen på tårnhøje Nathan van Hooydoncks cykel.

Det skulle ikke ske igen, og derfor havde Visma i god tid en skræddersyet plan klar, hvis danskeren skulle komme ud for et uheld.

- Vi havde prøvet det på træningslejren, og Jonas sagde, at min cykel passede perfekt, siger Jan Tratnik.

- Vi vidste allerede før Touren, at det ville blive min opgave at passe på ham. Vi gjorde det perfekt. Jeg var på rette sted på rette tid, og vi byttede virkelig hurtigt. Han havde ingen problemer, så min cykel bragte ham lykke, lyder det fra den slovenske hjælper.

Den eneste gang, Vingegaard for alvor var presset, var, da Pogacar accelererede på en grussektion 22 kilometer fra mål.

Manden i den gule trøje fik et forspring, men holdkammeraterne kom Vingegaard til hjælp og eliminerede angrebet.

- Det bekymrer mig ikke, at Pogacar kørte fra mig. Gruset var så løst, at det var helt umuligt for mig. Det er ingen fordel for folk med min vægt. Pogacar havde lidt mere at gøre med.

- Det er dejligt, det er overstået. Det endte som en hård og meget stressende dag. Jeg havde gerne set, at denne etape ikke var en del af Touren, men jeg kom igennem og tabte ingen tid, konkluderer Vingegaard.

Franskmanden Anthony Turgis kom først over målstregen i Troyes og tog en overraskende etapesejr til TotalEnergies.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gwyn Nissen
Gwyn Nissen Chefredakteur
„Zusammenhalt: Es geht noch viel mehr in Nordschleswig“