Sport - Ritzau

Wozniacki slår fast: Ingen beslutning om karrierestop

Wozniacki slår fast: Ingen beslutning om karrierestop

Wozniacki slår fast: Ingen beslutning om karrierestop

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Fælles pressemøde med de danske atleter Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki skal spille turneringer i USA efter OL. Men det er ikke nødvendigvis hendes sidste.

Spekulationerne om Caroline Wozniackis fremtid blussede tirsdag op, da hendes far, Piotr Wozniacki, sagde til Ekstra Bladet, at hun havde truffet en beslutning om sin fremtid på tennisbanen.

Efter OL skal hun spille WTA-turneringen i Cincinnati og US Open, men hun har ikke bestemt sig for, om det skal være hendes sidste i denne omgang.

Det slår hun onsdag fast ved en presseseance i OL-byen.

- Jeg tror det ikke. Jeg ved det ikke. Så langt er jeg ikke nået. Lige nu har jeg fokus på OL. Det er her, mit hoved er lige i øjeblikket.

- Der er ikke taget nogen fast beslutning, siger hun.

Wozniacki har kvalificeret sig til OL som tidligere grand slam-vinder. Vinderen af Australian Open i 2018 har haft sommerlegene i Paris som et af sine store mål, efter at hun sidste år vendte tilbage fra tennispensionen.

Det lykkedes at få adgang til stor lettelse for den 34-årige stjerne.

- Det har været et kæmpe mål for mig at stå her i dag. Det er en rigtig god følelse for mig at stå her og få mulighed for at repræsentere Danmark endnu en gang ved et OL og kæmpe for en medalje.

- Ingen ved, hvad der sker, men jeg vil i hvert fald gå ud og give den en skalle og gøre det bedste, jeg overhovedet kan, forklarer hun.

Hendes navn er i bowlen, når der torsdag trækkes lod til turneringen i damesingle.

Der har også været tale om, at hun sammen med Holger Rune skulle have deltaget i mixeddouble, men det bliver der ikke noget af.

Deres rangering er ikke god nok, og selv hvis den var, havde Runes tvivlsomme OL-status spændt ben for samarbejdet.

Den missede chance ærgrer Wozniacki.

- Jeg følte, at vi kunne have haft en rigtig god chance. Men Holger skal være 100 procent frisk, og jeg håber bare, at han bliver klar til at spille single, siger hun.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbeitrag

Gudrun Struve, Heimatwanderclub
„Wanderung am Gendarmenpfad“