Sport - Ritzau

Yderligere 60 millioner skal hjælpe atleter frem mod OL 2028

Yderligere 60 millioner skal hjælpe atleter frem mod OL 2028

Yderligere 60 millioner skal hjælpe atleter frem mod OL 2028

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Idrættens Hus Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kirkbi har doneret 60 millioner kroner til danske atleters forberedelse frem mod OL i Los Angeles i 2028.

Danske atleter kan se frem til endnu mere økonomisk støtte frem mod de olympiske og paralympiske lege i Los Angeles i 2028.

Kirkbi, der er ejet af Lego-familien Kirk Kristiansen, har valgt at støtte danske atleters forberedelse frem mod legene om fire år med 60 millioner kroner, oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen, udtrykker stor glæde over den passion, som Kirkbi og familien Kirk Kristiansen viser til dansk eliteidræt i forbindelse med støtten.

- Det betyder, at vi på et tidligt tidspunkt har god sikkerhed for, at vi kan lave en god og solid satsning frem mod legene i Los Angeles, siger DIF-direktøren.

- Vi kan virkelig optimere forberedelserne. Det gælder dels både atletstøtte, men også støtte til det mandskab, der er rundt omkring atleterne.

Kirkbi har også tidligere støttet de danske atleters forberedelse. Senest blev der i november 2021 indgået en aftale, der støttede atleterne med 50 millioner kroner frem mod sommerens lege i Paris.

Denne gang er støtten altså allerede faldet før, at legene i Paris er overstået.

- Når legene i Paris er færdige, så kan vi med det samme kigge fremad i stedet for, at vi er i en venteposition, siger Morten Mølholm Hansen.

- De trænere og specialister, der er rundt om omkring atleterne, kan fortsætte deres arbejde kontinuerligt. Der er mange fordele i at have den økonomiske sikkerhed med det samme i stedet for, at vi har et afbræk.

Det er DIF, der i et samarbejde med Team Danmark og Parasport Danmark, har ansvaret for at udmønte de økonomiske midler.

Agnete Kirk Kristiansen, der er bestyrelsesmedlem i Kirkbi, er glad for, at man kan fortsætte som olympisk partner frem mod Los Angeles.

Hun er selv tidligere dressurrytter og deltog med det danske landshold ved OL i Rio i 2016.

- Partnerskabet med DIF er særlig meningsfuldt, da jeg selv har oplevet OL på nærmeste hånd og erfaret, hvor meget gode rammer og en optimal forberedelse betyder for de sportslige præstationer, siger Agnete Kirk Kristiansen.

Den 39-årige roer Fie Udby Erichsen deltager i Paris i sit fjerde OL. Hun har ligeledes mærket, hvordan den økonomiske støtte har hjulpet hende.

- Havde det ikke været for den, havde jeg indstillet min karriere og var ikke kommet til OL i Paris. Jeg repræsenterer en lille idrætsgren, og det koster utrolig mange kræfter at skaffe sponsorindtægter, siger Fie Udby.

Hun vandt i 2012 OL-sølv i singlesculler.

- Skulle jeg banke på den ene dør efter den anden og få afslag efter afslag, så havde jeg ikke kunnet passe min træning, lyder det fra den danske roer.

Tidligere har Salling Fondene støttet Team Danmark med 60 millioner frem mod 2028.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Diese Woche in Kopenhagen

Walter Turnowsky ist unser Korrespondent in Kopenhagen
Walter Turnowsky Korrespondent in Kopenhagen
„Gemeinsam, jeder für sich“