Mindretallets nyudnævnte kommunikationschef har så sandelig travlt lige fra starten, hvad der naturligvis også er et godt tegn. Men det ville klæde Harro Hallmann at spille med åbne kort, hvad der åbenbart falder ham svært.

Nu har han store planer om at få overbevist den noget svage kulturminister om det livsnødvendige i at få mulighed for at anvende det tyske sprog ved kontakt med myndighederne og i forbindelse med retssager.

Jamen dog. Mig bekendt er det tyske mindretals medlemmer vel alle født og opvokset i Danmark og kan vel næppe have et akut behov for sproglig assistance i det land, hvor de bor.

Tysksprogede udlændinge, herunder de mange turister har jo altid krav på tolkeassistance, hvis de bliver involveret i diverse problemer. Så hvad er den dybere mening med det hele?

Jeg kan kun se det som et forsøg på gennem lidt usmagelig lobbyvirksomhed og ad bagvejen at gøre tysk til officielt sprog i Danmark, hvad der næppe har danskernes interesse.

I stedet for at markedsføre sin mærkesag lidt uofficielt og ret så typisk i mindretallets egen avis burde Hallmann agitere for sin dagsorden i en kronik eller  artikel i JydskeVesktkysten og Jyllands-Posten, således at hans "projekt" kan blive genstand for debat. Er Hallmann bange for en åben debat?

Hallmann forsøger som ventet at gøre sine planer mere spiselige ved at pakke det hele ind i sukkersød snak om jubilæumsåret/genforeningen og mener i ramme alvor, at hans ønsker skulle være en særlig "gave" til mindretallet her i 2020.

Jeg har dog svært ved at se, hvilken glæde mindretallet skulle have af en sådan "gave", der jo slet ikke er et resultat af en ærlig analyse og debat i offentligheden. Jeg anser posten som mindretallets kommunikationschef for at være meget vigtig, og Hallmann har til dato ikke vist noget større format.

Lad mig lige i forbifarten gentage, hvorledes han kom galt af sted med sin fornærmende og forkerte vurdering af atmosfæren i forbindelse med Lysfesten i Haderslev, hvad der giver ham et af mange forklaringsproblemer.

Mindretallet har i sandhed brug for i København at have "en hel mand" som deres repræsentant og kan ikke bare nøjes med "en halv mand".

Helge Poulsen, Snerlevej, Kolding

Deutsch ist in Nordschleswig keine Fremdsprache

Antwort von Harro Hallmann, Kommunikationschef des Bundes Deutscher Nordschleswiger und Leiter des Sekretariats der deutschen Minderheit, Kopenhagen.

Helge Poulsen (Kolding) beschäftigt sich in seinem letzten Leserbrief – ohne sie zu nennen und kennen – mit den Verpflichtungen die Dänemark durch die Sprachencharta für Deutsch in Nordschleswig übernommen hat.

Die Sprachencharta enthält in einer Reihe von thematischen Abschnitten (Bildung, Justizbehörden, Verwaltungsbehörden, Medien etc.) jeweils eine Reihe von Verpflichtungen. Insgesamt muss ein Staat von diesen mindestens 35 übernehmen, um die Sprachencharta ratifizieren zu können.

Die jetzigen Verpflichtungen enthalten u.a. die Möglichkeit den Behörden Dokumente auf Deutsch vorlegen zu können. Das betrifft zum Beispiel die Satzungen der Vereine und ist von großer Bedeutung. Insgesamt hat der Europarat festgestellt, dass „Deutsch in Nordschleswig keine Fremdsprache ist“.

Dänemark hinkt, was Anzahl und Umfang dieser Verpflichtungen betrifft, inzwischen hinter Ländern wie der Ukraine, Ungarn und Rumänien. Wir haben deshalb vorgeschlagen, dass Dänemark weitere Verpflichtungen übernimmt, gerne in einem parallelen Prozess mit der Bundesrepublik Deutschland. Das bietet sich natürlich an im Jubiläumsjahr 2020 und deutsch-dänischen Freundschaftsjahr.

Dass wir unsere sprachpolitische Arbeit im Geheimen durchführen, halte ich für sehr weit hergeholt, denn wir sind – im Gegenteil – immer daran interessiert, sichtbar zu sein. Die Idee eines Beitrages in JP oder JV ist somit gut.

P.S. Die platten Angriffe auf meine Person kann ich überhören, aber ich möchte doch richtigstellen, dass ich mich seit 2003 für den BDN mit Kommunikation beschäftige.