Med hånd på hjertet, så vellykket operation for flytning af ‚Lystårnet‘ ved Rudbjerg Knude fyr i Vendsyssel, Nordjylland.
Uden ‚Kollpas‘ eller skrid blev bygningskolosset flyttet hen til et mere sikkert stedi terrænet langt væk fra det oprindelige sted med fare til følge.

Ja og takket være murermesteren Kjeld Pedersen. Han må jo være en solid og visionær håndværker, som kvalificerer ham til titlen ‚mester‘.

Under en titel i ‚Der Nordschleswiger‘ den 23. oktober d.å. blev sagen behandlet journalistisk set af geolog og redaktør Helge Möller her i avisen. Artiklens titel var „Umzug in rund vier Stunden“.

Opmærksoheden henledes på,at jeg hermed vil behandle sagen fra et andet synspunkt, nemlig geoteknisk set.

Geologien  i Rubjerg Knude området er dækket stort set med ‚kviksand‘ og som bekendt er ‚kviksandets‘ bæreevne for bygningskonstruktioner meget svært. Risikoen for kollaps var til stede. Heldigvis skete der ikke noget, takket været en meget intensiv designplanlægning udført af ‚murermesteren‘ og sit team, så lykket det at flytte tårnet til et relativt mere sikkert område, væk fra de hydrodynamiske havbølger, der eroderer terrænet og sine sedimenter.

Vi har en mere eller mindre pendant case i Ægypten - ‚Das Land am Nil‘ - i Nildeltaen, blev med tiden mindre og mindre, da bølgerne fra Middelhavet førte sedimenterne nordpå som ved Rubjerg. Landbrugsområdet blev mindre; bomuldsdyrkningen blev mindre m.v.

Tilbage til vort emne her om ‚geoteknikken‘, der blev brugt til, at redde Rubjerg Fyr. Jeg vil med min faglighed i branchen mene, at ‚case history‘ gerne må undervises til teknikumingeniører, akademiingeniører og civilingeniører på DTU f.eks., da casen er unik i sin art.
Så kan murmester Kjeld Pedersen juble f glæde over et trefoldigt hurra til ham landet over.

Saïd Kirollos
post.doc. ing. geolog
6200 Aabenraa