Cathrine Andrea Frydendahl Nissen (19. september 1931 – 16. marts 2023)

Cathrine kunne se tilbage på et flittigt og produktivt liv i landmandskredse. Sammen med ægtemanden Nis Madsen Nissen førte hun familiegården „Gammelgård“ på Hovslundvej 15 i næsten 50 år.

Hun hjalp til med driften af gården, herunder den daglige malkning og fodring af køer, pasning af høns og den store køkkenhave, og ikke mindst bespisning af familien på i alt fem personer samt karlen. Hestene ikke at forglemme. Bespisningen var et særligt kapitel, og folk, der kom i hjemmet, lærte hurtigt at værdsætte Cathrines kogekunst. Den lærte hun også fra sig, og datteren Erika tog dette med videre i sit professionelle liv.

Cathrine var datter af Marie og Detlef Carstens. Marie var fra Vojens-området og Detlef kom fra Ditmarsken. De fik datteren Cathrine den 19. oktober 1931, det andet barn i rækken af fire. Cathrine havde brødrene Søren, Paul og Arne. Familien levede i Ørsted ved Jels på gården „Kjelsgaardsminde“, og herfra oplevede Cathrine også den 9. april 1940. Hun huskede fra dagen en af skolekammeraternes kommentar til den 8-årige efter at de havde hørt og set flyene over dem: „Ved du hvad dette betyder? At det bliver tysk det her!“.

Broderen Arne bor i Aabenraas nordlige opland, mens Søren døde for nogle år siden. Broderen Paul lever i Alaska, og han, Søren og barndomshjemmet „Kjelsgaardsminde“ var netop omdrejningspunktet for en artikelserie i JydskeVestkysten i 2019.

Cathrine gik i tysk skole. Det betød bl.a. at nogle af de andre børn ofte drillede hende af den grund; det glemte hun aldrig. Hun skulle hver dag cykle 8½ kilometer til skole, i al slags vejr. Ved sne kørte hun dog med toget, men der var 2½ kilometers gang fra toget hen til skolen. „Jeg tror, det har gjort én stærk“, sagde Cathrine.

Hun kunne godt lide at gå i skole. Efter krigen kom hun i stedet i dansk skole. Det tyske sindelag var en del af Cathrine, og hun mestrede som kun ganske få sønderjyder at tale og forstå den nordtyske dialekt „Platt“.

Fra sin opvækst husker Cathrine, at når der skulle pløjes, foregik det med heste og plov. De havde heste af racen Belgier, og det var gode arbejdsheste. Der var to typer af plov, en med hjul og en uden hjul. Landbrugets mekanisering var endnu ikke nået frem. Pasningen af roerne var et stort og slidsomt arbejde, fordi ukrudtet altid skulle luges væk.

Dengang i 1930'erne og 1940'erne var brugen af majs stort set ikke til stede i Danmark – i det moderne Danmark har majs næsten erstattet roen.

Da hun selv blev landmandskone, fik hun sammen med Nis den store glæde at blive ejer af en Ferguson traktor i 1950’erne. Det var en gevaldig lettelse af det daglige slid, og arbejdshestene var der ikke behov for mere.

Lige efter sin konfirmation kom hun ud at tjene, nemlig i Øster Terp 50 kilometer fra hjemmet. Her fik hun 100 kr. om måneden samt fri kost og logi. Arbejdsopgaverne var alt forefaldende arbejde samt pasning af arbejdsgivernes to børn, herunder den lille frække dreng på 4 år, som smed smørret efter Cathrine. Hans Christian hed lømlen.

I foråret 1950 – Oma er 19 år – kom hun på højskoleophold i Leck, lige på den anden side af grænsen ved Tønder. Opholdet i Leck mindedes hun altid med stor glæde. Set i bakspejlet var det et af livets højdepunkter.

Vi – familien – har et blad fra højskolen i hænde. Et foto viser kantinen omkring spisetid, fyldt med unge piger og en strålende og glad Cathrine i midten.

I 1955 blev Cathrine gift med Nis Madsen Nissen, og de holdt sammen resten af livet. Fejrede blandt andet deres 70- og 75-års fødselsdag i samme fest med mange indbudte gæster. Ægteparret fik tre døtre, Marita 1958, Erika 1960 og Hella 1967, og der er siden kommet både svigersønner og børnebørn til.

Barnebarn Lena fortæller smilende, hvordan Cathrine i „pitstop“ stod klar med slikposen på Rødekro banegård, da Lena på gennemfart med tog fra Sønderborg til Fredericia kort gjorde holdt; de få minutter blev brugt til at give styrkerne friske forsyninger.

Gennem årene har Cathrine gjort meget i syning og strikning – ferm var hun med hænderne. Og så var der selvfølgelig også blomsterne, der altid bragte smilet frem. Hun kunne binde de nydeligste buketter, og fra gåturen var der altid plukket en kongepen eller blåklokker med hjem.

Men der var også tid til mere alvorlige ting. I en længere periode var hun således domsmand i sønderjyske retssale og skolebestyrelsesmedlem i den tyske skole i Rødekro.

På en af årets sidste dage i 2003 døde Nis efter lang tids sygdom. Det efterlod et stort hul hos Cathrine – eller Oma som familien kaldte hende – og hun kom sig aldrig over sorgen. Gennem mange år stod der et tændt stearinlys ved aftensmaden på Nis’ side af bordet, så var han alligevel lidt med ved spisningen. Frem til 2021 boede Cathrine i aftægten på Hovslundvej 21, og flyttede derefter til plejehjemmet Riseparken, hvor hun lukkede sine øjne den 16. marts 2023, 91 år gammel.

Med Cathrines bortgang afsluttes et meget langt virke af slægten Nissen, som – således fortælles det i bogen „Sønderjydske Slægter“ (1941) –  kom til Hovslund fra Hønkys ca. år 1660. Cathrine, Nis, Erika, Marita og Hella satte deres særlige præg på det lille samfund. Cathrine Andrea Frydendahl Nissen blev begravet på Øster Løgum Kirke ved siden af Nis den 31. marts 2023.