Sport - Ritzau

Aalborg Pirates laver stort comeback og er tilbage på sporet

Aalborg Pirates laver stort comeback og er tilbage på sporet

Aalborg Pirates laver stort comeback og er tilbage på sporet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Pirates - Herning Blue Fox, DM ishockey finaleserien Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aalborg Pirates var nede med 2-4 efter to perioder, men endte med at vinde 5-4 efter et brag af en afslutning.

Aalborg Pirates er tilbage på sejrssporet i Metal Ligaen.

Efter et sjældent nederlag i forrige runde vandt nordjyderne lørdag over Esbjerg Energy. Men det krævede et comeback af de større.

Da tredje periode gik i gang, var vestjyderne foran med 4-2, men med et brag af en afslutning vandt Aalborg med 5-4.

Det betyder, at Aalborg fører Metal Ligaen suverænt, efter at klubben har spillet 13 kampe.

Der er således syv point ned til Rungsted Seier Capital på andenpladsen, og nordjyderne har endda en kamp i hånden.

Esbjerg, som fortsat er på sjettepladsen, lignede ellers et hold, der for anden gang i sæsonen skulle få Aalborg ned med nakken.

Både første og anden periode blev vundet med 2-1, selv om nordjyderne vandt skudstatistikken.

I tredje periode viste Aalborg dog sin klasse. Pierre-Olivier Morin reducerede til 3-4 efter knap tre minutter, Kirill Kabanov udlignede til 4-4 efter fem og et halvt minut, og så sørgede klubikonet Julian Jakobsen for sejren.

På under ti minutter vendte Aalborg et truende nederlag til sejr.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“