Sport - Ritzau

Bordtennisforbund om VM-optakt: Et sandt mareridt

Bordtennisforbund om VM-optakt: Et sandt mareridt

Bordtennisforbund om VM-optakt: Et sandt mareridt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Table tennis: FC Saarbrücken - Hennebont TT Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

Bordtennis Danmark kalder kaotisk optakt til VM i Kina, som begynder fredag, for "et sandt mareridt".

Anderledes og et sandt mareridt.

Sådan beskriver Bordtennis Danmark i et opslag på Facebook optakten til det VM, der begynder fredag og som afholdes i kinesiske Chengdu.

Blandt andet fordi dansk bordtennis' største profil, Jonathan Groth, ikke kan deltage på grund af en skade i ryggen, men også på grund af flere omstændigheder angående turen til Kina og forholdene omkring VM.

På Facebook beretter det danske forbund blandt andet om "et cirkus af en anden verden" i forhold til at få formalia på plads.

- Ud over selve tilmelding af holdet, så har visumansøgningen været noget for sig, og Bordtennis Danmark har ligget i pendulfart til den kinesiske ambassade med spillere, der har været i landet på forskellige tidspunkter, skriver forbundet.

Det beskrives blandt andet, at spilleren Tobias Rasmussen fik sit pas kasseret, fordi ambassaden synes, det var for slidt, skriver forbundet.

Ligeledes har Anders Lind rejst "det halve Bulgarien rundt" for at få lavet et pasfoto, der tilfredsstillede kineserne, lyder det.

Desuden fortæller forbundet, at turen til VM bliver den dyreste nogensinde i forbundets historie, og at området omkring Chengdu i Kina er i "total coronanedlukning".

Alligevel tager danskerne afsted. Forbundet håber på et godt resultat, der kan udløse en rødhvid billet til European Games, som kan gøre vejen til OL i 2024 nemmere for landsholdet.

- Derudover er der storpolitik på spil, skriver forbundet.

- Det nyetablerede World Table Tennis (det internationale bordtennisforbund, red.) ønsker ikke i fremtiden, at der spilles slutrunder, men at vi i stedet spiller Grand Smash i et tennislignende system.

- Så hvis vi udebliver fra VM, vil vi signalere, at vores slutrunder ikke betyder noget for os. Men vores slutrunder betyder noget for os, se bare i München til EM, hvor der var 6-7000 tilskuere på lægterne, det er de oplevelser og den begejstring, som vi elsker ved sporten.

Danmark har fire spillere med til VM. Det drejer sig om Anders Lind, Tobias Rasmussen, Martin Buch Andersen og Thor Christensen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“