Sport - Ritzau

Brøndby ændrer regler for bannere efter FCK-kamp

Brøndby ændrer regler for bannere efter FCK-kamp

Brøndby ændrer regler for bannere efter FCK-kamp

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Brøndby IF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fremover skal Brøndby-fansenes bannere til udekampe godkendes af klubben. Det sker efter søndagens derby.

Brøndbys fans skal fremover have godkendt deres tifoer til udekampene.

Det siger superligaklubbens administrerende direktør, Ole Palmå, til Brøndbys hjemmeside.

Tiltaget er en konsekvens af søndagens derby mod FC København i Parken. Her havde fans medbragt et stort banner med teksten "Spark og slå på FCK!".

Samme budskab bar en række fans på T-shirts.

- Det, vi så i går med banner, T-shirts og episoder efter kampen, er først og fremmest fuldstændig uacceptabelt og på ingen måde i overensstemmelse med Brøndby IF's værdier.

- Vi tager på det kraftigste afstand for enhver form for vold eller opfordring til samme, og det er vigtigt for os at understrege, at det ikke har nogen plads i vores klub, siger han.

Normalt skal tifoer gennem en godkendelsesproces til hjemmekampene, men nu gælder det altså alle kampe.

- Ved at lave et banner som det i går har man brudt vores tillid og værdier som klub, og det kan vi ikke acceptere. Vi forventer at uddele et tocifret antal længerevarende karantæner på baggrund af gårsdagens derby, siger Brøndby-direktøren.

Ole Palmå understreger desuden, at det ikke er tilladt at bære tøj, der "opfordrer til vold eller på andre måder er utryghedsskabende".

Ifølge politiet blev 12 betjente efter kampen udsat for vold mod tjenestemand. Det oplyste politiinspektør ved Københavns Politi Peter Dahl til B.T.

Desuden blev en 7-Eleven på Svanemøllen Stadion ifølge politiet plyndret af en gruppe hætteklædte Brøndby-tilhængere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“